Anbefaling: Bøger til sommerferien

Sommerlæsning: Lad litteraturen ånde på dig

Af Birgitte Kragh Engholm, præst i Skt. Matthæus Kirke. Foto: Shutterstock

ANBEFALING: Hvilke bøger skal med i feriekufferten i år? Birgitte Kragh Engholm læser hele forfatterskaber i stedet for en bunke forskellige bøger, for de kan i særlig grad fortælle os, hvad et menneskeliv er – spændt ud mellem lyset og mørket.

Sommeren er åndens lyse tid. Det er om sommeren, at nætterne er lyse, dagene lange og tiden så langsom, at vi kan nå at få sjælen med. Og så er det om sommeren, vi har tid til at lade litteraturen ånde på os og blæse os lidt op, så vi kan mærke, at vi ikke kun ér vores fortravlede kroppe, men at vi også har en sjæl.

Så hvad skal vi læse i de lange dage og de lyse nætter? Hvilken litteratur skal vi lade ånde på os? Se, det er et rigtigt godt spørgsmål, som jeg gerne vil besvare netop med udgangspunkt i, at vi er krop og sjæl. For menneskets krop og sjæl er båret af ånd, og derfor skal vi læse litteratur, der både ånder på os og nærer vores ånd. Nærer, hvad det vil sige at være menneske. Det handler med andre ord om at finde litteratur, der blad for blad kan folde ud, hvad et menneske er.

Jeg har de seneste mange år brugt somrene på at læse forfatterskaber. Ikke plukke forskellige bøger ned fra hylderne, men simpelthen dykke ind i et helt forfatterskab. Og den anbefaling vil jeg gerne give videre. For det at læse et helt forfatterskab fremfor en bunke bøger af forskellige forfattere giver læseren en helt særlig og dyb forståelse af verden, og af hvad et menneske er. At læse et helt forfatterskab er som at få lov til at kigge ud ad alle vinduerne i et hus i stedet for bare at have et enkelt vindue at kigge ud ad. At læse et forfatterskab er som at blive ført dybere og dybere ind i skoven, dybere og dybere ind i tilværelsens gåde.

Jeg har læst mange forfatterskaber, men her vil jeg anbefale tre: Thomas Manns, Karl Ove Knausgårds og Jon Kalman Stefánssons. Jeg kunne også anbefale Ferrante, Blixen, Kjærstad og Camus, men denne sommer bliver det altså Mann, Knausgård og Stefánsson.

Så hvad er det, de kan? Jo, i alle tre forfatterskaber er ånden til stede. Vi får i forfatterskaberne nye øjne at se vores eget liv og verden med. Imens vi vender siderne i bøgerne, foldes vores eget liv ud. Side for side. Blad for blad. Spændt ud, som det er, imellem lyset og mørket.

Thomas Mann

Thomas Mann (1875-1955) har mesterværker som Buddenbrooks, Trolddomsbjerget, Doktor Faustus og Døden i Venedig på samvittigheden. Værkerne er vidunderlige fortællinger, der former en kritik af eller måske snarere en undersøgelse af datidens borgerlige dannelsesidealer. Kunst, stilling, status og rigdom er pejlemærker for Thomas Manns karakterer, men inden under de ydre idealer ligger de indre længsler efter anerkendelse, kærlighed og en anden verden. Thomas Manns karakterer er splittede imellem det ydre og det indre, imellem pligt og lyst, imellem nødvendighed og frihed. Lyder det velkendt? Er det dig og mig, der tales om?

Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgård (1968-) gør det samme. Taler om sig selv og om dig og mig. Folder ud og spejler, hvad det vil sige at være menneske. Lige fra det selvbiografiske seksbinds værk Min Kamp, over hans essays, de fire årstider og senest Morgenstjerne skildrer Knausgård med kirurgisk præcision det nøgne menneske. Hvem vi gerne vil være sat overfor, hvem vi egentlig er, når ingen kigger. Knausgård skildrer seriøst, modigt og ærligt, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. Han har intet behov for at skildre sig selv som stor og god, tværtimod så lægger han ofte sig selv frem som lille, dum og grim. Han fortæller modig om sin egen følelse af at være uformående, utilstrækkelig og udenfor. Lyder det velkendt? Er det dig og mig, der tales om? 

Jón Kalman Stefánsson

Det sidste forfatterskab, jeg vil anbefale, er også en anbefaling til mig selv, for jeg har endnu ikke læst det. Men jeg har købt hele rækken af bøger af Jon Kalman Stefánsson (1963-) og jeg vil gerne fortælle dig, hvorfor. Jeg har på fornemmelsen, at Stefánssons værker er fulde af ånd. De uddrag, jeg allerede har læst, skærer sig ind i hjertet og bliver liggende derinde i det lille stykke af Guds evighed, vi hver især har fået lagt ind i os. Med Stefánsson bliver mennesket gennemlyst, så svigt, sorg, savn, tab, håb, længsel og kærligheden bliver en del af ethvert menneskes livsfortælling. Men jeg tror, at Stefánssom med sit blik for poesi og ånd, gør det på en måde, så vi som læser bliver en smule forvandlet af at læse det. Jeg tror, Stefánssons værker gør noget ved dig og mig.

Og det er dét, litteratur kan og skal. Litteratur kan og skal ikke redde verden, men den kan gøre os lidt klogere på verden og på os selv. Især hvis den er båret af ånd. Og sommeren er, som jeg skrev, åndens lyse tid. Så god læselyst!

Gå på opdagelse i

folk&kirkes magasiner