Digt:

Den der var her før er her ikke mere

Af Mirian Due, forfatter

MIRIAN DUE

f. 1982, forfatter. Har udgivet digte og poesi i forskellige danske og skandinavisketidsskrifter og aviser. Medvirker med en række salmer i det kommende tillæg til Den Danske Salmebog,Kirkesangbogen.Cand.mag. i dansk 2010 og uddannet fra F ...

f. 1982, forfatter.
 Har udgivet digte og poesi i forskellige danske og skandinaviske
tidsskrifter og aviser.
 
Medvirker med en række salmer i det kommende tillæg til Den Danske Salmebog,
Kirkesangbogen.
Cand.mag. i dansk 2010 og uddannet fra Forfatterskolen 2015.
 
Født i Vestjylland, bosat i København NV.

Hvorfor græder du? spørger Jesus Maria ved graven.

Hun ved ikke, det er ham. Graven, hvor hans krop skulle ligge, er tom. En engel sidder, hvor hovedet skulle have ligget. En, hvor fødderne skulle have ligget.

Jeg pakker ting ud i en lejlighed, tænker på, hvornår jeg skal pakke de samme ting ned igen. Tallerknernes vægt fordobles. Jeg sætter dem op i skabet ved et ekstra løft.

Et birketræ med den hvide bark ubrudt lyser på plænen på Bispebjerg Kirkegård. En række biler er ved at forlade en grav, som stadig er åben.

Jeg lægger mig ned. Græsset knaser under vægten af mit hoved. Jordens kulde siver op i mit hår; under øjenlågene et varmt mørke.

Det, jeg ikke længere har, bærer jeg med mig. Sorgen er sort stof.

Til frokost hos en veninde på Selma Lagerlöfs Allé. Jeg har købt croissanter, hælder te op, legetøj ligger på gulvet.

Barnet sidder ved siden af mig i en højstol. I en kælder har en kvinde ladet tingene stå, som om døden ikke var indtruffet:

Gummistøvlerne ved siden af træsko, på en lille bænk paraplyerne og stokken, oven over bænken en regnjakke, en arbejdsjakke, en termojakke, en havejakke.

I den anden ende af rummet står et skrivebord under et højtsiddende kældervindue. På skrivebordet står papirbakker, mens kuglepenne med firmalogo på sidder i kuglepensholderen.

Midt på bordet ligger et skriveunderlag med et verdenskort på, oven på underlaget ligger en brevkniv med skaft af hjortetak sammen med rudekuverter, postkort.

Bag skrivebordet står stigereoler op ad bagvæggen. Blå og sorte ringbind er sorteret efter årstal, med begyndelse i øverste venstre hjørne.

Ved siden af reolerne hænger skifterammer; afrevne kalenderblade fra en ældre reklamekalender med otiver af marker og maskiner.

Ved Utterslev Mose står et træ, hvor stammen er mørk og kort, inden træets tætte kratagtige krone preder sig ud.

Jeg sætter dagen frem som en afskåret rose i et glas, siger, det er en god dag.

Inde i denne gode dag er en anden dag, som også kunne have været, men som ikke er. Det er dagens skygge. Det er dagens sorte måne.

Søen ligger stille. En scooter kører langs skovkanten.

På Alte Nationalgalerie i Berlin hænger et maleri af Menzel med store uudfyldte felter. Felterne står som vide plamager midt i en menneskemængde. Det ses på omridsene, at der på pladserne skulle have været afbilledet personer.

De ikkemalede mennesker står som hvide silhuetter i billedet, som tåge op om et birketræ.

Man kan se, at nogle af de ikkemalede mennesker skulle have været i samtale med de malede mennesker i billedet. Nogle skulle have været små.

En familie lægger blomsterkranse på en grav. En mand lægger roser på en grav. Blomsterbuketter ligger spredt ud over plænen, hvor gravstenene ligger nede i græsset over urnerne.

Graven er stedet den døde krop opbevares. Hvor den døde krop trænger ud i jorden. Roserne bliver hvide i frosten. Ved tø synker de sammen.

Om sommeren går børn på hænder hen over græsplænen med sprællende ben.

Min veninde på Selma Lagerlöfs Allé er flyttet ind i et hus, der er større, end hvad hun har møbler til. Hun fylder rummene med mennesker, hun kender; inviterer på besøg.

Vi spiser i køkkenet. Jeg skærer et stykke brød med fiskepålæg ud til barnet. Det, som jeg tabte, eller det, som tabte mig, bevæger sig parallelt ved siden af mig på samme måde, som objekter bevæger sig i lufttomt rum; lydløst, med samme hastighed, som de blev tilført ved tabet, afstødelsen.

Jeg bevæger mig i en fortsat glidende bevægelse fremad som en måne. Som en airhockeypuk.

Om efteråret gror vintersæden som lysegrønne dun ud over marken. Om foråret har afgrøden dækket marken. Jeg river totter af strå op af jorden. Stråene knaser, når de giver efter.

Min udlejer opbevarer ting og møbler, fra da hun boede i lejligheden, i lejlighedens største stue. Stuen er lukket af, en vissen palme hælder ind foran vinduerne.

Breve står i plastickurve på et sofabord.

Jeg sætter døren på klem ind til rummet; det bedste lys i lejligheden kommer derfra. Mælk siver ud i min te, gør den uigennemsigtig. Jeg bider i en croissant, den smuldrer ned på tallerknen.

Håret mos gror hen ad plankerne og bunden af en træbåd. Årene bader i den grågrønne vandoverflade. Jeg tænker på, hvor længe frosten holder kroppen hel i jorden, tøvejr får den til at bryde sammen.

Jeg pynter det, der ikke længere er, med roser. Skærer madder ud, barnet spiser.

Jeg lukker mine øjne. Står oppe og kigger ned i graven. Står ude og kigger ind i graven. En lysende skikkelse i gravens brudte mørke.

Hvem leder du efter? Den, der var her før, er her ikke mere.

Læs mere om

Trofaste og troløse

Botoft til Spang: "Jeg er nok en tvivlende troende"

To og to om tro. Med skuespiller Rasmus Botoft og skuespiller og stand-up komiker Jonatan Spang.

Højlund til Holm: "Jeg går i kirke for at finde tro"

To og to om tro. Med journalist Adam Holm og journalist Gertrud Højlund.

Økonom til teolog: "Hvad giver din religion dig i dit liv?"

To og to om tro. Med økonom Sidsel Kjems og teolog Karen Marie Sø Leth-Nissen.

Johanne Schmidt til Ida Auken: "Meningen med det hele ligger i relationerne"

To og to om tro. Med politiker Johanne Schmidt-Nielsen og politiker Ida Auken.

Uden for Europa blomstrer troen

Troen er trængt i Europa og Nordamerika, men det er undtagelser fra reglen.

Folkekirkens største trussel er ikke ateisme.

“Hvis en religion skal være levende, så må den være baseret på menneskers oplevelser af det hellige og det guddommelige, også når oplevelserne er farlige, upassende og voldsomme,” mener forfatteren, musikeren og journalisten Kristian Leth.

Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok

ESSAY. I dag er det ikke nok at blive til noget, man skal også blive til nogen. Man skal vælge sig selv og blive sig selv. I en særlig autentisk udgave. Det er ikke et tilbud. Det er et krav.

Udmeldt: Én præst fik Lasse til at melde sig ud

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Lasse Jensen, 28 år, Himmelev Kirke. 

Indmeldt: Han meldte sig ind i folkekirken på grund af Ateistisk Selskab

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Henrik Winther, 59 år, Gentofte Kirke.

Indmeldt: Verdens vanvid gør flere religiøse

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Andreas Gamél von Benzon, 29 år, Stefanskirken.

Indmeldt: Hun meldte sig ind i folkekirken uden tro på Gud

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Stense Andrea Lind-Valdan, 31 år, Trinitatis Kirke.

Udmeldt: Folkekirken bliver brugt politisk

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Mark Rasmussen, 28 år, Rønnevang Kirke.

Indmeldt: Jeg vil gerne være en del af tusind års kristen arv

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Julius Buchardt, 39 år, Ansgar Kirke.

Udmeldt: Jeg er herre over min egen skæbne

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Ida Rud, 35 år, Skt. Pauls Kirke.

Indmeldt: Måske fik Jesus bedøvelse?

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Bent Thorning Bensen, 73 år, Vestervang Kirke

Biskop svarer på 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl

INTERVIEW. Hvordan kan du vide, at kristendommen er sandheden? Hvorfor har Gud brug for en kirke? Biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, svarer.

Hvorfor har Gud brug for en kirke? - Biskop svarer

INTERVIEW. 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, svarer.

Hvorfor har kristendommen ikke gjort nogen forskel? - Biskop svarer

INTERVIEW. 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh Poulsen, svarer.

Derfor falder folkekirkens medlemstal

GRAFIK. Vi har set på, hvordan dåb, indvandring og ateistiske kampagner påvirker folkekirkens medlemstal.

Adam Price om DR-serien ‘Herrens Veje’: “Jeg ved, at vi får nogen på snotten”

INTERVIEW. Først var det ‘Borgen’, nu kommer kirken: I efteråret 2017 har DR premiere på ‘Herrens veje’, som handler om en præstefamilie.

Tidslinje: Kristendommen har altid været under pres

BAGGRUND. Kritik af kirke og kristendom er ikke et moderne fænomen. I århundreder har filosofi, naturvidenskab og politiske bevægelser udfordret den kristne tro. Se tidslinje.

Religionstime: Eksperter afliver myter om kristendom og folkekirken

FAKTA. De fleste har en mening, når der diskuteres religion og kristendom omkring middagsbordet. Men hvad er myter, og hvad er virkelighed? Kom med til religionstime.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner