Troen er trængt i Europa og Nordamerika, men det er undtagelser fra reglen.

Af Kåre Gade

Hvorfor er de fleste mennesker uden for det vestlige reservat troende? Vi har spurgt Synne Garff, som er international chef i Bibelselskabet og har rejst i Mellemøsten, Afrika og Asien.

Hvordan oplever du forskellen på vesterlændinges og ikke-vesterlændinges forhold til religion?

I Europa er det et spørgsmål, om du tror. Uden for Europas grænser er det et spørgsmål om, hvad du tror på. I Danmark bliver Bibelen ofte stående på hylden, hvorimod folk i for eksempel Kina er nysgerrige efter at diskutere religiøse spørgsmål. Ude på landet er det ikke usædvanligt, at femti mennesker må deles om en bibel.

Kristendommen er i rivende udvikling i Asien, i den sydlige del af Afrika og på Den Arabiske Halvø. Samtidig er der en konvertitbølge hos muslimer i Nordafrika og Mellemøsten – de er trætte af islam og tiltrækkes af kristendommens løfter om en kærlig og nådig Gud.

Vi har svært ved noget så simpelt som at bede en bøn, fordi vi oplever det som et nederlag at skulle bede om hjælp.

Hvorfor har troen bedre kår uden for Vesten?

Ude i konfliktområderne er der et andet autoritetsbegreb, en større ydmyghed og en fornemmelse af, at Guds nærvær er stort i trængslerne.

I Vesten har vi brugt meget energi på at gøre op med autoriteter. Det kan man sige meget godt om. Men bagsiden er måske, at vi har svært ved noget så simpelt som at bede en bøn, fordi vi oplever det som et nederlag at skulle bede om hjælp.

Vi har os selv som yderste instans og forsøger at bære alle byrder alene – ofte forgæves.

I Danmark er der desuden et fatalt videnstab i forhold til kristendommen. Jeg tilhører selv den generation, hvor bibelkundskab næsten forsvandt i folkeskolen, så jeg følte mig som yngre underligt fremmedgjort i kirken – jeg kendte ikke koderne og bibelfortællingerne.

Er troen de fattiges, de undertryktes og de dårligt uddannedes trøst?

Kristendommen kan være til trøst – uanset hvor mange dollars, der står på bankbogen.

Jeg har mødt nogle af verdens fattigste og rigeste mennesker, for hvem troen på Kristus blev livlinen.

Jeg har rejst i Qatar og oplevet, hvordan migrantarbejdere får håb igennem Bibelen i deres udlændighed.
Det er ikke nok at gå i kirke. Bibellæsning er afgørende. Migranterne læser om Kristus, der helbreder. Han bliver et forbillede. Og de oplever, at der sker en mirakuløs forandring i sindet.

Kombinationen af Bibelen og en selvbestaltet præst uden uddannelse kan der komme noget ulykkeligt ud af. 

Hvilke skyggesider oplever du ved kristendommen, som du møder den udenfor Europa?

Mennesker kan være dæmoniske, dumme og vildledende. Kombinationen af Bibelen og en selvbestaltet præst uden uddannelse kan der komme noget ulykkeligt ud af.

Derfor arbejder verdens bibelselskaber sammen om undervisningsprogrammer. Vi bekæmper for eksempel hiv i afrikanske lande og gør op med stigmatisering og forestillingen om, at hiv-smitte skulle være Guds straf.

Nogle præster har også den opfattelse, at kristne skal bære deres byrder med et smil og ikke må skælde ud på Gud. Og det er jo helt forfejlet – i Det Gamle Testamente er der mange klagesalmer, og Kristus udtrykte voldsom afmagt på korset.

Hvordan har møderne med kristne på andre kontinenter påvirket dit syn på kirke og kristendom i Danmark?

Der er en enorm viden, lagret igennem årtier, som vi kunne lade os inspirere af i Danmark, hvor vi er gået fra en monoreligiøs til en multireligiøs kultur.

I lande med stor religionsundertrykkelse er bibelselskaberne dygtige til at formidle kristendommen med respekt for den enkeltes integritet.

Helt konkret er jeg optaget af at implementere metoden bibelsk sjælesorg, som bruger Bibelen til at forløse traumer. Jeg har studeret metoden i Kenya, Swaziland, Jordan og Libanon og har arrangeret kurser, hvor folkekirkepræster lærer at bruge den.

Metoden understreger, at Bibelen ikke er en statisk bog, men at teksterne taler ind i den enkeltes sammenhæng.

Læs mere om

Trofaste og troløse

Botoft til Spang: "Jeg er nok en tvivlende troende"

To og to om tro. Med skuespiller Rasmus Botoft og skuespiller og stand-up komiker Jonatan Spang.

Højlund til Holm: "Jeg går i kirke for at finde tro"

To og to om tro. Med journalist Adam Holm og journalist Gertrud Højlund.

Økonom til teolog: "Hvad giver din religion dig i dit liv?"

To og to om tro. Med økonom Sidsel Kjems og teolog Karen Marie Sø Leth-Nissen.

Johanne Schmidt til Ida Auken: "Meningen med det hele ligger i relationerne"

To og to om tro. Med politiker Johanne Schmidt-Nielsen og politiker Ida Auken.

Folkekirkens største trussel er ikke ateisme.

“Hvis en religion skal være levende, så må den være baseret på menneskers oplevelser af det hellige og det guddommelige, også når oplevelserne er farlige, upassende og voldsomme,” mener forfatteren, musikeren og journalisten Kristian Leth.

Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok

ESSAY. I dag er det ikke nok at blive til noget, man skal også blive til nogen. Man skal vælge sig selv og blive sig selv. I en særlig autentisk udgave. Det er ikke et tilbud. Det er et krav.

Udmeldt: Én præst fik Lasse til at melde sig ud

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Lasse Jensen, 28 år, Himmelev Kirke. 

Indmeldt: Han meldte sig ind i folkekirken på grund af Ateistisk Selskab

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Henrik Winther, 59 år, Gentofte Kirke.

Indmeldt: Verdens vanvid gør flere religiøse

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Andreas Gamél von Benzon, 29 år, Stefanskirken.

Indmeldt: Hun meldte sig ind i folkekirken uden tro på Gud

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Stense Andrea Lind-Valdan, 31 år, Trinitatis Kirke.

Udmeldt: Folkekirken bliver brugt politisk

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Mark Rasmussen, 28 år, Rønnevang Kirke.

Indmeldt: Jeg vil gerne være en del af tusind års kristen arv

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Julius Buchardt, 39 år, Ansgar Kirke.

Udmeldt: Jeg er herre over min egen skæbne

PORTRÆT. Udmeldt af folkekirken: Ida Rud, 35 år, Skt. Pauls Kirke.

Indmeldt: Måske fik Jesus bedøvelse?

PORTRÆT. Indmeldt i folkekirken: Bent Thorning Bensen, 73 år, Vestervang Kirke

Den der var her før er her ikke mere

DIGT.  Af Mirian Due, forfatter. Hvorfor græder du?

Biskop svarer på 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl

INTERVIEW. Hvordan kan du vide, at kristendommen er sandheden? Hvorfor har Gud brug for en kirke? Biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, svarer.

Hvorfor har Gud brug for en kirke? - Biskop svarer

INTERVIEW. 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, svarer.

Hvorfor har kristendommen ikke gjort nogen forskel? - Biskop svarer

INTERVIEW. 5 skarpe spørgsmål om tro og tvivl. Biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh Poulsen, svarer.

Derfor falder folkekirkens medlemstal

GRAFIK. Vi har set på, hvordan dåb, indvandring og ateistiske kampagner påvirker folkekirkens medlemstal.

Adam Price om DR-serien ‘Herrens Veje’: “Jeg ved, at vi får nogen på snotten”

INTERVIEW. Først var det ‘Borgen’, nu kommer kirken: I efteråret 2017 har DR premiere på ‘Herrens veje’, som handler om en præstefamilie.

Tidslinje: Kristendommen har altid været under pres

BAGGRUND. Kritik af kirke og kristendom er ikke et moderne fænomen. I århundreder har filosofi, naturvidenskab og politiske bevægelser udfordret den kristne tro. Se tidslinje.

Religionstime: Eksperter afliver myter om kristendom og folkekirken

FAKTA. De fleste har en mening, når der diskuteres religion og kristendom omkring middagsbordet. Men hvad er myter, og hvad er virkelighed? Kom med til religionstime.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner