Connie Hedegaard

"Der er al mulig grund til at frygte fremtiden"

Fortalt til René Høeg

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere minister og EU-kommissær.

Altså, hvis du tror, at jeg er en forbrugerengel, så tager du fejl. Jeg har godt nok skruet ned for det røde kød, men spiser stadig en god bøf i ny og næ. Og jo, jeg kigger efter energimærkede produkter, og om de er produceret ordentligt.

Men det ændrer ikke på, at vi er ved at løbe tør for tid. Havde vi bare som verdenssamfund sat os nogle ambitiøse klimamål ved Kyoto-aftalen i 1997, var vi nået langt nu.

Med klimaet kan man ikke tænke: “Nå, det går nok – ting fortsætter, som de plejer.”

Hvis vi stikker hovedet i busken, vil kloden opleve enorme, uplanlagte forandringer. Hvis vandstanden i verdenshavene på grund af den globale opvarmning er steget med en meter ved udgangen af det 21. århundrede, vil der ske oversvømmelser med dramatiske følger – epidemier, store flygtningestrømme (som vi nu ser konturerne af) og enorme ødelagte områder.

Og det vil især gå ud over de i forvejen sårbare.

Verden forandret for altid

Det værst tænkelige er den dominoeffekt, vi risikerer ved at sidde med hænderne i skødet.

FN’s klimapanel advarer, at hvis temperaturen stiger mere end to grader i forhold til gennemsnittet ved industrialiseringens begyndelse, er der risiko for, at udviklingen bliver selvforstærkende, så den globale opvarmning ikke kan stoppes.

Verden, som vi kender den, vil for altid være forandret.

Vi har i dag den nødvendige viden til at kunne agere klogt, ja, det er nærmest vanskeligt ikke at handle, idet indsigt og teknologi til at undgå de værste scenarier allerede findes. Det ansvar hviler på den enkelte, på politikerne, på erhvervslivet og på samfundet i bred forstand.

Mindre mig-mig, mere os.

Der er al mulig grund til at frygte fremtiden, men lad os se frygten i øjnene. Begynd med dig selv.

Connie Hedegaard, formand for Concito.

Begynd med dig selv

Når jeg insisterer på at tale om løsninger, skyldes det, at vi skal vise hinanden, at vi kan forandre os. Og det gør vi kun, hvis vi kan se, det nytter. Hvis en bys borgere oplever, at de trives med færre biler i bymidten, så vil de støtte færre p-pladser for at få flere til at tage letbanen eller metroen.

Men vi resignerer, hvis vi ikke kan se guleroden.

Der er al mulig grund til at frygte fremtiden, men lad os se frygten i øjnene. Begynd med dig selv. Og stil krav til produkter, erhvervsliv og politikere. Jeg er bevidst om, at jeg som forbruger og borger faktisk gør en forskel.

Kødforbruget er faldet de seneste fem år i Danmark, det har jeg og mange andre bidraget en lillebitte smule til, uden at vi er blevet det pålagt. Mere individuel viden kan godt føre til kollektiv handling.

Læs mere om

Dommedag

Vi er alene hjemme med dommedag

Det kan godt være, at vi ikke længere tror på Gud, men dommedag er vi ikke sluppet af med. Apokalypsen er overalt – i kunsten, videnskaben og i den politiske debat.

Digital dommedag: Byd velkommen til Homo Sapiens 2.0

Kunstig intelligens overtager vores livsvalg, mens de sociale mediers algoritmer gør os afhængige. I en døs af lykke bliver vi tilintetgjort som frie mennesker, mener præsten Peter Danielsen.

Manuskriptforfatter: Dommedag bliver et mere og mere realistisk scenarie

Den værste trussel mod vores overlevelse er uvidenhed, mener manusskriptforfatter til spillefilm om apokalyptisk fremtid, Dunja Gry Jensen. 

Kaspar Colling Nielsen: Mennesket har en sadistisk side

Det er tabubelagt, at mennesket har en stor kapacitet for ondskab, mener forfatter til fremtidsbog om deportation af muslimer.

Forfatter: Læser kaldte min roman om klimaet "gudsforladt"

“Jeg er ikke enig i, at vi som private ikke kan gøre noget ved klimaet,” siger forfatter, der sammen med sin familie har lavet en 2030-plan for energibesparelser. 

“Når verden går under, vil jeg sidde og nyde et glas god Amarone”

Er du klar til apokalypsen?  Vi spurgte Rasmus Dahlberg, forsker, ph.d. ved Forsvarsakademiet og arrangør bag Beredskabsstyrelsens nationale kriseøvelser. 

Konsulent: "Kloden kalder på kommercielle aktivister"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Nicoline Olesen, corporate activist og partner i konsulentvirksomheden MäRK.

Sikkerhedsrådgiver: Sådan forbereder du dig på katastrofer

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Bernt Christian Gotfredsen, freelance sikkerhedsrådgiver og livvagt med international arbejdserfaring fra bl.a. Mellemøsten. 

Muslim: Jeg forbereder mig på dommedag med gode intentioner

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Fatima Al-Saigh, der studerer mellemøstlige sprog og samfund ved Københavns Universitet.

Præster om dommedag: Med dommen kommer lyset

Hvad prædiker præsten, når søndagens tekst handler om dommen? Taler folkekirkepræster i 2018 overhovedet om dommedag? Præsterne Jens Ole Christensen og Gerda Neergaard Jessen er enige om én ting: Dommedag er en dejlig dag for kristne.

Kirkens malerier fortæller om død og ødelæggelse som tegneserier

Kalkmalerier var middelalderens tegneserier. Kirkens malerier har både forbindelse til århundreders europæiske kunsthistorie og til moderne tegneserier med deres blodige og fantastiske billedfortællinger om død, ødelæggelse og dommedag.

Fra finanslov til lægebesøg: Der er også dom i dagligdagen

Alle mennesker har erfaring med dommedag, mener forskeren og præsten Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.

Her tænder lyset når Jorden går under

Når solen brænder ud om fem milliarder år, tændes el-pæren i Mogens Jacobsens sindrige designobjekt.

Tidslinje: Her er dommedagens kristne historie

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien.

Hvis krigen kommer: Klik rundt i en dommedags-bunker

INTERAKTIV BUNKER. Hvordan overlever man Jordens undergang? Klik rundt i en atomsikret bunker fra Odense Bunkermuseum.

Redaktøren anbefaler tv-serier, film og bøger om dommedag

Selv om tidens apokalyptiske romaner, film og tv-serier ikke er religiøse, kredser de om Bibelen, kristendommen og Guds fravær. Folk&Kirke har set på fire af de senere års stærkeste undergangsfortællinger.

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger biskop Lise-Lotte Rebel

Djævelens Advokat spørger biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel: Hvordan tolker du dommedag?

Gå på opdagelse i

Andre magasiner