Her tænder lyset når Jorden går under

Jacob Lillemose

Når solen brænder ud om fem milliarder år, tændes el-pæren i Mogens Jacobsens sindrige designobjekt.

På gulvet ligger et blankpoleret sort kvadrat, hvor op af der rejser sig en mærkværdig, skulpturel form bestående af ti el-timere sat sammen i række og med en glødepære for enden.

Umiddelbart kunne den danske kunstner Mogens Jacobsens “Who cares what it does” ligne et sindrigt gør-det-selv-designobjekt, men værket rummer et perspektiv og en pointe, som peger langt hinsides dets prosaiske bestanddele fra byggemarkedets hylder.

El-timerne er nemlig indstillet således, at pæren først tændes om fem milliarder år. Eller rundt regnet på det tidspunkt, solen i vores solsystem brænder ud, og et altomsluttende kosmisk mørke indfinder sig.

I det mørke vil pæren lyse. I hvert fald principielt.

Oplyser om katastrofens mørke

For i det øjeblik solen slukker, udslettes alt, inklusive pære, timere og strøm. Værket er som sådan nyttesløst, vel nærmest absurd, i praktisk forstand.

Men som konceptuelt objekt åbner det for en vedkommende refleksion over tilværelsen på planeten Jorden og de katastrofale horisonter, som kendetegner den.

Som “Who cares what it does” tydeliggør i den størst mulige skala, så er katastrofer et eksistentielt vilkår for menneskets liv på Jorden

Jacob Lillemose, ph.D. i kunsthistorie og freelancekurator.

Kunsten gør os klogere på katastrofens mørke Solens udbrænding er den ultimative horisont i den henseende, totalt abstrakt for os levende mennesker i 2018. Hvis altså ikke en kunstner som Mogens Jacobsen med sit værk havde givet den en konkret form.

Det er overordnet set det, samtidskunsten kan tilbyde os i forhold til katastrofer: En genstand eller et billede – et sprog kunne man sige – som vi kan bruge til at gøre os forestillinger om og blive klogere på det mørke, som alle katastrofer rummer.

Kunst som redskab til at bearbejde

Samtidskunsten afhjælper som sådan ikke katastrofer (om end der er flere og flere aktivistiske kunstnere, der arbejder ‘i felten’).

Den udgør snarere en art psykologisk, socialt og filosofisk redskab til at bearbejde de mange umålelige og uhåndgribelige, ja, decideret uforståelige, aspekter af en katastrofe, som er ligeså væsentlige som det umiddelbare nødhjælpsarbejde.

Hvad enten det er med udgangspunkt i faktiske forhold eller fiktioner, imødekommer samtidskunstens frembringelser menneskets behov for at spørge til katastrofer. Til, hvad de betyder for os mennesker, som art og som civilisation.

I de fleste tilfælde på sikker afstand – i tid og i rum – af katastrofernes voldsomme realiteter, hvor der ikke er plads til at spørge, fordi det handler om at overleve.

Fra Kant til McCarthy

Samtidskunsten – fra de tidlige hulemaleriers visualiseringer af vulkanudbrud til gadekunstneren Banksys dystopiske forlystelsespark “Dismaland” – handler også om overlevelse, men i en mere mental forstand. Hvordan – og hvorfor – forsætter vi med at leve i en verden, som er katastroferamt?

Sådan spurgte filosoffen Immanuel Kant efter jordskælvet i Lissabon i 1755: Hvordan kan man forsætte med at tro på, at Gud er god, når noget så forfærdeligt kan ske?

Og sådan spørger forfatteren Cormac McCarthy i romanen ‘The Road’ fra 2006: Hvordan kan man blive ved med at nære håb i en verden martret af vedvarende ødelæggelse?

“Who cares what it does”, Mogens Jacobsen, 2012.

Katastrofen er et eksistentielt vilkår

Heldigvis har størstedelen af os ikke oplevet katastroferne på vores egne kroppe. Til gengæld har vi som både skabere og publikum igen og igen søgt tilflugt i samtidskunsten og dens uendelige rigdom af eksistentielle overvejelser og perspektiver på tilværelsen i katastrofernes tegn.

Som “Who cares what it does” tydeliggør i den størst mulige skala, så er katastrofer et eksistentielt vilkår for menneskets liv på Jorden. Der er med andre ord et mørke for enden af tunnelen.

Det er ikke spørgsmålet.

Spørgsmålet er, hvordan visheden om dette mørke påvirker livet – lyset – i tunnelen her og nu. Og det er et anderledes åbent spørgsmål.

Jacob Lillemose er ph.D. i kunsthistorie, freelancekurator og tilknyttet det tværfaglige forskningsprojekt ‘Changing Disasters’ på Københavns Universitet. 
Læs mere på: www.changingdisasters.ku.dk
Mogens Jacobsen er billedkunstner. Han arbejder med kritisk og spekulativ elektronisk kunst.
Læs mere på: www.mogensjacobsen.dk

Læs mere om

Dommedag

Vi er alene hjemme med dommedag

Det kan godt være, at vi ikke længere tror på Gud, men dommedag er vi ikke sluppet af med. Apokalypsen er overalt – i kunsten, videnskaben og i den politiske debat.

Digital dommedag: Byd velkommen til Homo Sapiens 2.0

Kunstig intelligens overtager vores livsvalg, mens de sociale mediers algoritmer gør os afhængige. I en døs af lykke bliver vi tilintetgjort som frie mennesker, mener præsten Peter Danielsen.

Manuskriptforfatter: Dommedag bliver et mere og mere realistisk scenarie

Den værste trussel mod vores overlevelse er uvidenhed, mener manusskriptforfatter til spillefilm om apokalyptisk fremtid, Dunja Gry Jensen. 

Kaspar Colling Nielsen: Mennesket har en sadistisk side

Det er tabubelagt, at mennesket har en stor kapacitet for ondskab, mener forfatter til fremtidsbog om deportation af muslimer.

Forfatter: Læser kaldte min roman om klimaet "gudsforladt"

“Jeg er ikke enig i, at vi som private ikke kan gøre noget ved klimaet,” siger forfatter, der sammen med sin familie har lavet en 2030-plan for energibesparelser. 

“Når verden går under, vil jeg sidde og nyde et glas god Amarone”

Er du klar til apokalypsen?  Vi spurgte Rasmus Dahlberg, forsker, ph.d. ved Forsvarsakademiet og arrangør bag Beredskabsstyrelsens nationale kriseøvelser. 

Connie Hedegaard: "Der er al mulig grund til at frygte fremtiden"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere minister og EU-kommissær.

Konsulent: "Kloden kalder på kommercielle aktivister"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Nicoline Olesen, corporate activist og partner i konsulentvirksomheden MäRK.

Sikkerhedsrådgiver: Sådan forbereder du dig på katastrofer

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Bernt Christian Gotfredsen, freelance sikkerhedsrådgiver og livvagt med international arbejdserfaring fra bl.a. Mellemøsten. 

Muslim: Jeg forbereder mig på dommedag med gode intentioner

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Fatima Al-Saigh, der studerer mellemøstlige sprog og samfund ved Københavns Universitet.

Præster om dommedag: Med dommen kommer lyset

Hvad prædiker præsten, når søndagens tekst handler om dommen? Taler folkekirkepræster i 2018 overhovedet om dommedag? Præsterne Jens Ole Christensen og Gerda Neergaard Jessen er enige om én ting: Dommedag er en dejlig dag for kristne.

Kirkens malerier fortæller om død og ødelæggelse som tegneserier

Kalkmalerier var middelalderens tegneserier. Kirkens malerier har både forbindelse til århundreders europæiske kunsthistorie og til moderne tegneserier med deres blodige og fantastiske billedfortællinger om død, ødelæggelse og dommedag.

Fra finanslov til lægebesøg: Der er også dom i dagligdagen

Alle mennesker har erfaring med dommedag, mener forskeren og præsten Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.

Tidslinje: Her er dommedagens kristne historie

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien.

Hvis krigen kommer: Klik rundt i en dommedags-bunker

INTERAKTIV BUNKER. Hvordan overlever man Jordens undergang? Klik rundt i en atomsikret bunker fra Odense Bunkermuseum.

Redaktøren anbefaler tv-serier, film og bøger om dommedag

Selv om tidens apokalyptiske romaner, film og tv-serier ikke er religiøse, kredser de om Bibelen, kristendommen og Guds fravær. Folk&Kirke har set på fire af de senere års stærkeste undergangsfortællinger.

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger biskop Lise-Lotte Rebel

Djævelens Advokat spørger biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel: Hvordan tolker du dommedag?

Gå på opdagelse i

Andre magasiner