Vi er alene hjemme med dommedag

Kåre Gade

Det kan godt være, at vi ikke længere tror på Gud, men dommedag er vi ikke sluppet af med. Apokalypsen er overalt – i kunsten, videnskaben og i den politiske debat.

Hvert år indbydes tidligere elever på den smukke Krogerup Højskole til et sommerkursus. I 2018 frister skolen med et tema om dommedag.

“Til sommer stiller vi skarpt på apokalypsen, og hvordan vi skal forholde os til civilisationens snarlige undergang,” fortæller Sigrid Lauenborg Dahl, underviser på højskolens Verden Brænder-linje.

“Hvordan kan vi undgå at underminere vores livsvilkår, hvordan kan vi overleve? Det er noget, de unge taler helt anderledes konkret om end for ti år siden.”

Det er ikke svært at se, hvad Sigrid Lauenborg Dahl mener. Dommedag er overalt i vores kultur – i kunsten, videnskaben og politikken. Og klimaforandringerne er ikke den eneste undergangsvision.

Ufrugtbarhed, atomkrig, pandemier, solstorme og meteorer. Borgerkrigen, der følger med Vestens kulturelle kollaps. Fimbulvinteren, der breder sig, hvis Golfstrømmen vender. Og askeskyen, der lukker alt sollys ude, når vulkanen under Yellowstone eksploderer.

Den økokritiske skole

Anders Thrue Djurslev peger på den såkaldte økokritiske skole i litteraturen, som vender sig mod den traditionelle fremstilling af menneske og natur som modsætninger.

“Klimakrisen skildres ofte gennem et romantisk natursyn, hvor naturen er entydigt god i modsætning til den ødelæggende civilisation. Det er en slags postkort-fremstilling af naturen som noget, vi er adskilt fra.”

“Den økokritiske skole gør op med romantiseringen og kigger i stedet på de vilde forbindelser, der er mellem alting. Et eksempel er Theis Ørntofts “Digte 2014”. Her er apokalypsen ikke en kilde til at dyrke modsætningerne – den hvirvler alting sammen i et uigennemtrængeligt bombardement.”

“Det afspejler vor tids krisers vidtforgrenede forbindelser og uoverskuelige årsagssammenhænge. Den lineære historieforståelse, som apokalypsen traditionelt har udgjort et slags endemål for, modarbejdes af mange kunstnere og tænkere.”

Det er den samme retorik som i Bibelen. Der er en ondskab i verden, og vi håber, at frelsen snart kommer. Men Gud er taget ud af ligningen. Autoriteten er ikke Bibelen, men videnskaben.

Esben Bjerregaard Nielsen, ph.d og lektor i retorik

Gud er taget ud af ligningen

Men hvor er Gud i de moderne apokalypser? Umiddelbart er han der slet ikke. Fordi vi har slået Gud ihjel, er vi alene hjemme med dommedag – og må selv påtage os alle rollerne:

Som synder, dommer og frelser.

Imidlertid har Gud overlevet i det sprog, vi bruger, når vi taler om verdens undergang. Det har Esben Bjerggaard Nielsen, ph.d. og lektor i retorik på Aarhus Universitet, forsket i.

“Der sker et afgørende skift med atombomben i 1945. Tidligere var forestillingen om den altomfattende katastrofe noget, der optrådte i religiøst regi. Nu er mennesket pludselig i stand til at ødelægge sig selv,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Frygten for ‘bomben’ betyder, at det sprog, som tidligere beskrev religiøse forestillinger, vinder indpas i den ikke-religiøse, politiske debat. Udviklingen forstærkes, da Rachel Carsons bog “Silent Spring” udkommer i 1962.

“Bogens første kapitel er en lille ‘fabel om i morgen’, der beskriver et landsbysamfund, hvor æggene ikke længere udklækkes, fuglene falder fra himlen, og børnene bliver syge. Forklaringen er sprøjtegiften DDT, som Carsons bog indledte et opgør med,” forklarer Esben Bjerggaard Nielsen.

Oversvømmelse i Calgary, USA i 2013. Foto: Ryan L. C. Quan/Wikimedia Commons

Apokalypsen har altid været politisk

I dag bruges det apokalyptiske sprog i debatten om klima, forurening, pandemi, atomkrig, finanskrise og flygtningekrise.

“Det er den samme retorik som i Bibelen. Der er en ondskab i verden, og vi håber, at frelsen snart kommer. Men Gud er taget ud af ligningen. Autoriteten er ikke Bibelen, men videnskaben.”

I den religiøse tolkning af dommedag ligger håbet og frelsen hos Gud. I den sekulære apokalyptik er det mennesket, som på én gang er skyld i og kan forhindre verdens undergang. I begge tilfælde fører det ofte til, at man sætter regler op for, hvordan man lever sit liv.

“Hvor de religiøse forsøgte at leve et gudsfrygtigt liv, forsøger vi i dag at leve et bæredygtigt liv. Vi frelses ved at leve vores liv på en bestemt måde,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

En bombastisk fortælling

Han mener, at brugen af apokalyptisk retorik i den politiske debat ofte er knyttet til kulturpessimisme.

“Det er ikke anderledes end det, man tidligere så i religiøse, apokalyptiske bevægelser. Når kristne i 1800-tallet, for eksempel USA’s adventister, kritiserede den vestlige kulturs forfald, mente de, at det, de så i tiden, allerede var beskrevet i Johannes’ Åbenbaring.”

Det er heller ikke nyt, at dommedag bliver brugt politisk:

“Bibelens dommedagsforestillinger er altid en kritik af en undertrykkende elite eller et dekadent samfund. Det samme gælder vor tids sekulariserede dommedagsforestillinger. Apokalypsen giver en forfulgt menighed, minoritet eller politisk gruppe legitimitet, status og identitet.”

“Når Donald Trump under valgkampen beskrev USA, brugte han flittigt apokalyptiske billeder. Han beskrev det dekadente, liberale samfunds undergang, men tilbød et håb: Han ville gøre ‘America great again’. Uanset hvor man er på det politiske spektrum, har man sin egen apokalypse.”

“Apokalypsen er en bombastisk fortælling med stor tiltrækningskraft. De, der forstår at bruge den godt, får gjort opmærksom på problemer i samfundet,” siger Esben Bjerggaard Nielsen.

Vi er alle preppers, hver gang vi tegner en forsikring, som vi håber, vi aldrig får brug for. En prepper har bare udvidet perspektivet.

Sigrid Lauenborg Dahl, underviser på Verden Brænder-linjen, Krogerup Højskole
Foto: Hobs/Pixabay

Prepperen kommer

Til gengæld tror han ikke, at apokalyptisk retorik kan overbevise folk, som ikke i forvejen deler ens verdensopfattelse.

“Retorikken virker motiverende, hvis man allerede er engageret i miljødebatten eller kulturkritikken – så bliver man endnu fastere i sin overbevisning. Men blandt skeptikerne vil den ofte skabe mere modstand.”

Vi kan frygte, fortrænge eller forsøge at forhindre verdens undergang. Men der er endnu en mulighed: Vi kan forberede os på at blive de udvalgte få, der overlever den – som Noah og hans familie efter syndfloden.

På apokalypsekurset på Krogerup Højskole medvirker en prepper. Prepper kommer af det engelske ord ‘prepare’ – at forberede sig. En prepper forbereder sig på at overleve verdens undergang, for eksempel ved at samle forråd af drikkevand, dåsemad og medicin.

“Vi er glade for, at vi har fået en prepper til at stille op. De er ofte tilbageholdende, fordi de er vant til at blive latterliggjort i medierne,” siger Sigrid Lauenborg Dahl.

“Men som de siger, er vi alle preppers, hver gang vi tegner en forsikring, som vi håber, vi aldrig får brug for. En prepper har bare udvidet perspektivet.”

Læs mere om

Dommedag

Digital dommedag: Byd velkommen til Homo Sapiens 2.0

Kunstig intelligens overtager vores livsvalg, mens de sociale mediers algoritmer gør os afhængige. I en døs af lykke bliver vi tilintetgjort som frie mennesker, mener præsten Peter Danielsen.

Manuskriptforfatter: Dommedag bliver et mere og mere realistisk scenarie

Den værste trussel mod vores overlevelse er uvidenhed, mener manusskriptforfatter til spillefilm om apokalyptisk fremtid, Dunja Gry Jensen. 

Kaspar Colling Nielsen: Mennesket har en sadistisk side

Det er tabubelagt, at mennesket har en stor kapacitet for ondskab, mener forfatter til fremtidsbog om deportation af muslimer.

Forfatter: Læser kaldte min roman om klimaet "gudsforladt"

“Jeg er ikke enig i, at vi som private ikke kan gøre noget ved klimaet,” siger forfatter, der sammen med sin familie har lavet en 2030-plan for energibesparelser. 

“Når verden går under, vil jeg sidde og nyde et glas god Amarone”

Er du klar til apokalypsen?  Vi spurgte Rasmus Dahlberg, forsker, ph.d. ved Forsvarsakademiet og arrangør bag Beredskabsstyrelsens nationale kriseøvelser. 

Connie Hedegaard: "Der er al mulig grund til at frygte fremtiden"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere minister og EU-kommissær.

Konsulent: "Kloden kalder på kommercielle aktivister"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Nicoline Olesen, corporate activist og partner i konsulentvirksomheden MäRK.

Sikkerhedsrådgiver: Sådan forbereder du dig på katastrofer

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Bernt Christian Gotfredsen, freelance sikkerhedsrådgiver og livvagt med international arbejdserfaring fra bl.a. Mellemøsten. 

Muslim: Jeg forbereder mig på dommedag med gode intentioner

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Fatima Al-Saigh, der studerer mellemøstlige sprog og samfund ved Københavns Universitet.

Præster om dommedag: Med dommen kommer lyset

Hvad prædiker præsten, når søndagens tekst handler om dommen? Taler folkekirkepræster i 2018 overhovedet om dommedag? Præsterne Jens Ole Christensen og Gerda Neergaard Jessen er enige om én ting: Dommedag er en dejlig dag for kristne.

Kirkens malerier fortæller om død og ødelæggelse som tegneserier

Kalkmalerier var middelalderens tegneserier. Kirkens malerier har både forbindelse til århundreders europæiske kunsthistorie og til moderne tegneserier med deres blodige og fantastiske billedfortællinger om død, ødelæggelse og dommedag.

Fra finanslov til lægebesøg: Der er også dom i dagligdagen

Alle mennesker har erfaring med dommedag, mener forskeren og præsten Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.

Her tænder lyset når Jorden går under

Når solen brænder ud om fem milliarder år, tændes el-pæren i Mogens Jacobsens sindrige designobjekt.

Tidslinje: Her er dommedagens kristne historie

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien.

Hvis krigen kommer: Klik rundt i en dommedags-bunker

INTERAKTIV BUNKER. Hvordan overlever man Jordens undergang? Klik rundt i en atomsikret bunker fra Odense Bunkermuseum.

Redaktøren anbefaler tv-serier, film og bøger om dommedag

Selv om tidens apokalyptiske romaner, film og tv-serier ikke er religiøse, kredser de om Bibelen, kristendommen og Guds fravær. Folk&Kirke har set på fire af de senere års stærkeste undergangsfortællinger.

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger biskop Lise-Lotte Rebel

Djævelens Advokat spørger biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel: Hvordan tolker du dommedag?

Gå på opdagelse i 

Andre magasiner