Michael Brautsch

Gode valg kræver tålmodighed

Af Malene Bjerre. Foto: Miklos Szabo

DR-programmet Gift ved første blik insisterer på, at vi skal give os tid i mødet med andre. Derfor er det godt fjernsyn, som gør os klogere på parforholdet, mener præsten i programmet.

Slå hjernen og fornuften til. Det er svaret på, hvordan man bedst vælger en partner og får et parforhold til at fungere.

Det er i hvert fald tilfældet i Gift ved første blik, når man spørger programmets præst, Michael Brautsch.

“Jeg ønsker alt det bedste for de par, der deltager i Gift ved første blik,” siger han. “Men det jeg for alvor er optaget af, er alle de mennesker, der følger med i programmet og spejler sig i det. Måske fordi de har et godt parforhold og gerne vil passe på det, eller måske fordi de dater og dater uden at finde den rigtige og ikke forstår hvorfor. Her er der et eksperiment, der undersøger, hvad der sker, når vi ikke tager udgangspunkt i følelserne.”

Gift ved første blik har nu kørt i seks sæsoner og bliver fulgt af over en million seere. Setuppet er enkelt: Tilrettelæggerne af programmet matcher parrene ud fra samtaler, observation, attraktionstest og over 250 spørgsmål. Når et par er blevet matchet, bliver de gift, og det er med det hele: Stort familiebryllup med taler og gaver, bryllupsrejse – og så skal parret bo sammen de næste fem uger.

Og det er der en pointe i, forklarer han. “Det kræver noget tid at lære at se hinanden ordentligt. Det kan godt være, at man efter to dage tænker: Hvor er det mærkeligt, at han er vegetar, eller at hun har indrettet sin lejlighed på den måde. Men vi er nødt til at have tålmodighed med hinanden og være åbne for den andens anderledeshed. Og så er det, forelskelsen kan indfinde sig.”

Foto: Miklos Szabo

Tolerancen bliver smallere

Især de lidt ældre par er kommet til kort, når det gælder tålmodighed. Flere af dem har besluttet at stoppe eksperimentet allerede på bryllupsrejsen. Det synes Michael Brautsch er en smule slapt. “De ældre kan være meget firkantede; de tror de ved præcis, hvad de vil have, og er lynhurtige til at sige: Nej, det var så ikke det. Det er, som om de bliver smallere og smallere i deres tolerance og mister nysgerrigheden på hinanden. Hvorfor dog ikke kaste sig ordentligt ud i eksperimentet og sige: Okay, det her er lidt skørt. Her står vi og er gift og alting og skal lige finde ud af det. Men lad os se, hvad der sker. Du kan sove inde i sengen, og jeg tager sofaen, og så skal vi have nogle oplevelser sammen.”

 

De par, som faktisk er blevet sammen efter eksperimentet var slut, har været yngre, og han peger på den vilje, de har haft til at give den anden en chance. Det gælder blandt andet Katrine og Michael fra sæson 5 og Randi og Niels fra sæson 3. “Katrine var ved at gå ud af sit gode skind over alle Michaels søde komplimenter, og Randi syntes, det var klamt, at Niels røg. De to kvinder kunne jo sagtens være smuttet, og hvis de havde været 50, havde de sikkert gjort det. Men i stedet insisterede de på at forsøge og endte med at forelske sig og holde fast i ham, de var blevet matchet med.”

Det gode ved Gift ved første blik er rammen, der tænker fornuften ind og forsøger at holde deltagerne fast i en vis tålmodighed, forklarer Michael Brautsch og sammenligner med datingapp’en Tinder. “Her er dynamikken helt anderledes. Der fravælger man i ét væk og ud fra fjollede kriterier. Du aner jo ikke, hvad du siger nej til, når du swiper til venstre. Hvem du vælger at få børn med, er det vigtigste valg, du skal foretage i dit liv, og du har ingen ide om, hvem de mennesker er, men fravælger dem på grund af en sideskilning.”

Han sammenligner det med at købe et gammelt hus. “Det er dumt at hive alting ned med det samme. Tag nu og bo der lidt, og se så, hvad du synes om noget tid,” foreslår han. “Måske begynder du at holde af det gamle badeværelse, og måske opdager du, at den der væg ikke skal rives ned alligevel. Og det kan da også være, at den skal rives ned, men se det lige an først.”

En ting ad gangen

I det hele taget handler det om at give sig god tid, mener Michael Brautsch. “Vi har så utrolig mange muligheder i dag, men det nytter bare ikke at ville gøre alting på én gang. Tag det lidt med ro, mens du er i etableringsalderen. Du kan ikke både have tre små børn, rejse på ferie, sætte hus i stand og køre ph.d.-karriere inde på CBS,” siger han. “Nøjs med én ting ad gangen. Når du har små børn, så lad være med at bruge dine penge på ferier og lækre tasker. Brug dem på en rengøringskone, så du har tid til at være sammen med dine børn, og på en babysitter, så du kan gå ud og spise med din kæreste. Og når så den yngste er ti år, kan du gå videre til næste fase i livet. Hav tillid til, at du nok skal nå det hele. Du bliver sikkert 90 og skal huske at dosere tingene.”

Det med åbenhed og tålmodighed gælder i det hele taget for de store valg i tilværelsen, mener Michael Brautsch. “Vi ved jo heller ikke helt, hvad vi går ind til, når vi vælger et studie. Måske har jeg en svag ide om, hvad det er at være kok, men kan jeg overhovedet holde ud at arbejde på de tidspunkter? Jeg er nødt til både at vælge ud fra, hvad jeg har lyst til, og til at bruge hjernen til at sætte mig så meget ind i realiteterne, som jeg kan. Men jeg er først og fremmest nødt til at være tålmodig og give det en chance, når jeg står midt i det.”

Fakta

Sådan matches deltagerne i Gift ved første blik

612 mennesker meldte sig i sidste sæson til at deltage i Gift ved første blik. De potentielle deltagere er igennem en screening med flere samtaler og et spørgeskema med over 500 spørgsmål om bl.a. personlighed, værdier, tiltrækning og seksualitet, udstråling, samliv og kommunikation. De får også taget en attraktionstest for at se, hvilke typer de tænder og slukker på, og kommer til psykologsamtale. Det er programmets eksperter, psykologerne Martin Hald og Mette Schmidt, der i sidste ende matcher parrene. Ud af de 612 ansøgere blev det til i alt fem par. 

Kilde: Snowman Productions.

Læs mere om

Valg

Rart at slippe for valgene

Det har været rarere at være dansker end svensker i coronakrisens første måneder. Det er nemlig en lettelse at få frataget valgmuligheder.

Valg for en bedre verden

TEMA: Læs om tre mennesker, der har taget valg med store omkostninger for både dem selv og deres familier.

Total frihed er dårligt spildesign

På Vallekilde Højskole lærer eleverne at turde træffe valg og at leve med dem bagefter. 

Den hurtigste vej eller den smukkeste?

Der er frit valg på alle hylder. Men tusinde valg om dagen ka’ synes kropumuligt for mennesket, som altid så gerne vil vælge rigtigt.

Et lille valg med enorme bivirkninger

Da Julius Mygind tog det første sug af sin første joint, forestillede han sig ikke, at det ville sende ham ud i flere års misbrug.

Fortrudt

Mød foredragsholderen og sognepræsten, der lever med konsekvenser af valg, de fortryder.

Fejler vi aldrig, har vi ikke prøvet nok

Claus Meyer tog karrierens største valg, da han for fem år siden flyttede til New York. Det blev ingen triumf.

Det rigtige valg findes ikke

Alle valg har en konsekvens, men vi vil ikke altid betale den pris, det koster, mener præst Hanne Uhre Hansen.

Valg under pres

Intensivlægen, daytraderen og soldaten træffer hver dag valg om liv, død og millioner.

Valg - illusion eller grundvilkår

Adfærdsforskeren og eksistensfilosoffen diskuterer, om valget overhovedet findes.

Det gode liv er et valg

De mistede deres søn, da han var to år, men har besluttet, at de vil have et godt liv, hvor han stadig får lov til at fylde.

Fem gode film om valg

Valget er det væsentligste dramaturgiske element i filmkunsten.

WRAP dine valg

Glem for-og-imod-lister og mavefornemmelser. Begge dele får dig til at træffe dårlige valg.

Biskopper om valg

Vi vælger ikke selv det vigtigste i tilværelsen, men inden for de rammer må vi ikke desto mindre tage ansvar og træffe beslutninger.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner