Depression: Det er, som om jeg eksisterer på en måde, der er forkert

Tekst og foto: Fotojournalist Mads Frost

Den kom snigende i løbet af dage og måneder. Indtil den fyldte alle mine vågne timer. Da depressionen indtraf, mistede jeg følelsen af mening og blev hvirvlet ind i en grå dvale uden håb. Der gav jeg mig til at samle brudstykkerne af følelser og sanseindtryk for at forstå depressionens væsen. 

Det her er et uddrag af min personlige dokumentation af depressionstilstanden, mit dagbogshæfte.

Mads Frost er 25 år gammel og bliver færdig som fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i juni 21. Han blev ramt af en depression i efteråret 2020.

3. august: Jeg må parkere tankerne. Aflede mig selv. Tænke på noget andet, gøre noget andet.

Hundrede. Syvoghalvfems. Fireoghalvfems. Enoghalvfems. Otteogfirs. Femogfirs. Toogfirs. Nioghalvfjerds. Seksoghalvfjerds. Treoghalvfjerds. Halvfjerds. Syvogtres. Fireogtres. Enogtres. Otteoghalvtreds. Femoghalvtreds. Tooghalvtreds. Niogfyrre. Seksogfyrre. Treogfyrre. Fyrre. Syvogtredive. Fireogtredive. Enogtredive. Otteogtyve. Femogtyve. Toogtyve. Nitten. Seksten. Tretten. Ti. Syv. Fire. En.

 

7. september: Lydene føles fjerne, som lå jeg under et lag af nyfalden sne.

 

9. september: Der er ingen mening og ingen lyst. Jeg kan kun mærke en knude. Nej, en klump af betændt slim, varm og sviende i brystet. Så uendeligt træt.

 

23. september: Jeg føler ængstelse, uro, usikkerhed. At jeg skuffer. At det er, som om jeg eksisterer på en måde, der er forkert.

 

24. september: Nu er det, jeg tænker forkert, og mine tanker vil mig det ondt.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner