Facts om lys og mørke

Af Malene Bjerre

Hvad hedder den mørkeste farve i verden? Kan fugle sove om natten i de lysfyldte byer? Og hvorfor har hulesalamandre ingen øjne? Få svaret her.

Big Bang: Mørket satte det hele i gang

Først var der Big Bang. Den store eksplosion, hvor astronomiens tidsregning begynder. Bagefter drønede alting fra hinanden; universet blev ved og ved med at udvide sig. Men i nogle områder var der lidt mere stof end iandre. Mørkt stof. Og fordi det var tungere, fulgte det ikke med udvidelsen i resten af Universet. Tyngdekraften fik det til at kollapse i nogle huller, som det normale stof kunne falde ned i. Og så kunne stjernerne og galakserne blive til. Lyset kunne indfinde sig.

Vi kan kun se lyset, eller rettere: de ting, der kan lyse. Men der er langt mere mørke end lys i universet. Omkring 83 procent af universet er mørkt og dermed usynligt.

Kilde: Johan Peter Uldall Fynbo, professor på Niels Bohr Instituttet

 

Synet er den dominerende sans

Vi får 85 procent af vores viden om verden omkring os fra vores øjne, og synet bruger omkring 65 procent af hjernens kapacitet. Så uden synet mister vi viden – til gengæld styrkes de øvrige sanser meget hurtigt, hvis vi ikke har adgang til synssansen.

Kilde: Experimentarium.dk

 

Tappe og stave: To opgaver

Det menneskelige øje er specialiseret til to opgaver: at skelne detaljer – som når vi læser – og til at kunne orientere sig ved meget lidt lys. Det er tappene i øjet, der tager sig af den første opgave, og stavene, der tager sig af den anden. Det tager lidt tid for øjet at omstille sig fra den ene til den anden opgave, og derfor kan vi ikke umiddelbart se noget, når vi går fra lyset ind i mørket eller den anden vej.

Bestemte dyr har derimod et syn, der er specialiseret til én af opgaverne. En dybhavsblæksprutte har et kæmpe øje på 30 cm, der gør den i stand til at se helt ned på en kilometers dybde. En musvåge kan til gengæld se en mus på flere hundrede meters afstand, men kan ikke jage i mørke.

Øjet har efter alt at dømme brug for mørket. Inde i stavene og tappene sidder der et synspigment, der genopbygges i mørke.

Kilde: Toke Bek, professor i øjensygdomme, Aarhus Universitet

 

De mørkeste steder på jorden

Atacamaørkenen er et af de mørkeste steder på jorden og ligger på et plateau i det nordlige Chile. Det skal være det bedste sted i verden at observere stjerner, og der ligger flere internationale observatorier, hvorfra forskerne kan se langt ud i universet.

Under vandet er den 11 kilometer dybe Marianergraven i Stillehavet verdens dybeste og mørkeste dybhavsgrav. Mennesket kan kun se lys de første 500 meter nede i Marianergraven.

Kilde: Wikipedia

Det menneskelige øje kan kun se lys i mindre end den øverste tyvendedel af Marianergraven. Foto: Shutterstock.

Sortere end sort

Forskere har udviklet en farve, de kalder Vantablack, der skulle være den mørkeste farve der findes. Det er et nanoteknologisk materiale, der har den ekstremt sorte farve, og materialet er udviklet gennem en kemisk proces med kulstofnanorør.

I virkeligheden er sort slet ingen farve, men snarere fravær af farve. En genstand opleves som sort, når den ikke sender lys ind i øjet. Vantablack opsuger næsten alt det lys, der sendes mod den sorte farve; kun 0,035 procent af lyset reflekteres tilbage mod vores øjne.

(Kilde: Videnskab.dk)

 

Dyr og mørke

Mennesker har god grund til at være bange i mørket. Vi orienterer os i høj grad ud fra synet, og derfor er vi relativt dårligt stillet i mørke; vi er ikke i stand til det samme. Men mange dyr har slet ikke de problemer.

Flagermus er aktive om natten og orienterer sig ved ekkoet fra de høje skrig, de udstøder. De ser rigtig dårligt og er derfor ligeglade med, om der er lyst eller mørkt. Men om dagen er fuglene bedre til at udnytte luftrummet, så det er først om natten, når fuglene sover, at der er plads til flagermusene.

På Balkan har hulesalamandre levet i millioner af år i underjordiske vandfyldte huler, hvor der er helt mørkt. Gennem evolutionen er deres øjne forsvundet. Kroppen bruger meget energi på at opretholde sansefunktioner, så med tiden er øjnene sparet bort.

Dybhavstudsefisken, en fjern fætter til havtasken, lever så langt nede i vandet, at der slet ikke er noget lys. De orienterer sig ved hjælp af lugtesansen, men lyset kan alligevel noget: De udsender selv små lysglimt for at tiltrække det andet køn.

I den saudiske ørken er der så varmt, at oryxantiloperne ikke kan røre sig om dagen. Om natten kan de ikke se, så de har kun ganske kort tid at være aktive i: to timer ved daggry og to timer i skumringen. Her tager fanden til gengæld ved dem, fordi de på den korte tid skal nå alle deres aktiviteter; de skal både spise, holde sig rene og parre sig.

Intet øje kan se i fuldkomment mørke, men nogle dyr kan klare sig med næsten ingen lys. Det er typisk dyr med uforholdsmæssigt store øjne: fx ugler, katte og bestemte kakerlakker.

Fugle sover både kortere og dårligere i lysforurenede byer, hvor man ikke kan se nattehimlen. Det viser en australsk undersøgelse. Også for mennesket er mørket vigtigt for søvnens kvalitet, og lysets skift med mørket er nødvendigt for at fastholde den almindelige døgnrytme for mennesket. I 2017 fik tre forskere Nobelprisen i medicin og fysiologi for deres opdagelse af den molekylære mekanisme, der ligger til grund for kroppens indre ur. Dette indre ur sikrer, at vi holder fast i døgnrytmen, selvom vi holdes i totalt mørke, men rytmen vil langsomt skride, fordi den ikke korrigeres og fastholdes af solens lys. Når vi er i lys, sendes der signaler til koglekirtlen, der sidder i hjernen, om at nedsætte produktionen af søvnhormonet melatonin, og det gør os mere vågne.

Kilde: Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Aarhus Universitet

Kakerlakken har så store øjne, at den kan klare sig næsten uden lys. Foto: Pixabay
Gå på opdagelse i

Andre magasiner