Din hverdag i 2050

Af Anders Haubart Madsen. Illustration: Mia Mottelson

Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Mad: Printet på 3D-printer

Det er fredag, og du bestiller entrecoter til hele familien, mens du sidder i den selvkørende bil på vej hjem fra arbejde. Ja, sådan en rød og saftig sag koster godt nok 250 kroner stykket, men til gengæld er der ingen klimakvaler. Bøffen er produceret af stamceller på et laboratorium, og se – dér ankommer leveringen med en drone til din fordør. Luksus. Sådan ser du på din bøf, fordi du og familien ellers kun spiser plantebaseret kost. Leveret som ingredienser med opskrifter, nogle gange som færdigmad, andre gange som ampuller til din 3D-printer. Helt CO2-neutralt. Kosten er tilpasset både børn og forældres genetiske profil og sundhedsdata. Måske lidt insektpulver i melet, så du kan få mere protein – og lidt smag af kød. Broccolien er genmodificeret for at bruge mindst muligt vand, gødning og plads til at gro. Og du kan også få mangoer fra Marienlyst. Fra høje drivhuse med kunstig lys og gødning. Ja, det er blevet svært at skaffe ris og hvede på grund af tørke og vandmangel i store dele af verden, men det er ikke længere noget, du tænker på. Du har jo lært, hvor let det er at vænne sig til de nye retter, du hele tiden får leveret til døren.

Kilder:

  • Jørgen Eivind Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
  • Anne Louise Dannesboe, centerchef ved Teknologisk Institut

Bolig: Hvor du tjener penge 

Betalte du virkelig så meget for at bo et godt sted, som du så ikke havde særlig meget tid til at nyde? Fordi du skulle arbejde og rejse frem og tilbage for at have råd til det – hvor fjollet! Og hvad skulle du også bruge et samtalekøkken til, nu hvor du får maden leveret? Så hellere et tredje badeværelse eller et større hjemmekontor, når du alligevel arbejder hjemme og deler dit hjem med flere. Bedstemor i kælderen, to fraskilte mødre der deles om ansvaret for børnene. Væk fra byen. Tæt på naturen. Men stadig med fortiden i hånden. 80 procent af landets tre millioner boliger var allerede bygget i 2021 – nu er flere af dem bare blevet højere, de er blevet slået sammen, bæredygtige og ligefrem rentable. Solceller på taget, rensning af eget spildevand i kælderen, og ude i skuret sikrer et batteri, at du kan sælge boligens overskydende energi. Tænk, at du engang betalte for at bo. Nu udlejer du altid, når du er væk hjemmefra, og du kender flere med de såkaldte tiny houses – små huse med hjul, som de flytter rundt på for at kunne vågne op til en ny udsigt fra soveværelset.

Kilder:

  • Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker ved Center for Fremtidsforskning
  • Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Universal Futurist

Transport: Selvkørende, delt og grøn 

Perfekt. Klokken er 16, og BRT 150 ankommer på slaget til Nyhavnsgade i Aalborg. Du er på vej hjem fra et møde og tager en af de ‘overjordiske metrolinjer’, som de bliver kaldt. BRT står for Bus Rapid Transit, og de er overalt i landets største byer. Med deres særlige spor på vejen, så bilerne ikke kommer i vejen. Ja, de kører stadig selv deres biler inde i de store byer, så meget stoler vi alligevel ikke på teknologien, at vi tør lade bilerne styre rundt mellem fodgængere og cyklister af sig selv. Teknologien fungerer ellers fint andre steder. I udlandet og uden for byerne. Derfor føler du dig også foran byboerne, da du står af i udkanten af byen for at finde din selvkørende delebil. Den kører på sol- og vindenergi, og du sætter dig bare ind, taler til computeren, så finder den selv hjem til dit stråtækt hus på Mors. Dejligt nemt. Så kan de have deres storbyer for sig selv, tænker du, mens du slapper af med nyhederne på TV i bilen. 

Kilder:

  • Malene Freudendal-Pedersen, professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet
  • Region Hovedstaden

Tro: Begravet i en kirkepark

“Lad os alle bøje benene i en standing bow.” Du træder ind i en fyldt kirke og ser resultatet af det, der engang blev kaldt ‘religiøse tendenser’. Selvfølgelig er der kirkeyoga i en bykirke, selvfølgelig er der mad og drikke, musik og dans. Og klokken 15 er der højmesse. Præsten er transkønnet, men ingen betragter den detalje som bemærkelsesværdig. Du kigger rundt på kirkesofaerne. Kun 50 procent af befolkningen er medlemmer, men gråhårede fylder kirken op sammen med børn og deres forældre. De glæder sig til maden: suppe på græskar fra den jord, som kirken har udstykket til permakulturlandbrug. Du spiser dig mæt, og bagefter går du en tur på kirkegården – eller parken, som alle kalder den. Der er små solfanger-lys, bænke og græs til at ligge og sole sig. Du går ind i den skov med vild natur, som kirken også har skabt. Er det ikke skørt, at der engang ikke lå nogen begravet under træerne? At det i 2020’erne kun var en fjerdedel, der troede på reinkarnation, og kun få politikere brystede sig af at være kristne? Troen er overalt. Både i din private mindfulness-skole, og når du gør som en tredjedel af danskerne: får dine børn døbt i en kirke. Så kan de være en del af en fremtidig minoritet. Om bare 25 år – i 2075 – har islam overhalet kristendommen som verdens største religion.

Kilder:

  • Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
  • Kirkeministeriet
  • Pew Research Center

Penge: Spenderet solo

Klokken er 9.45, og det er blevet tid til at få fat på din finansielle manager. Det er sådan en person, der tager sig af alle dine pengesager. Selv har du mistet overblikket. Alle dine abonnementer på alt fra bil til levering af bæredygtige bleer. Du ejer ikke meget andet end det ur, du har arvet fra din bedstefar. Resten lejer du. Ingen fysiske banker, ingen fysiske penge. Så nemt. Du er en af dem med en chip i hånden, så du hurtigt kan betale i butikker. Eller i teatre og på restauranter. Det er dét, de fleste af dine penge går til: oplevelser. Men nu skal du altså tale med din finansielle manager om skat. Du er lige blevet ansat af en sydkoreansk it-virksomhed, og systemet er for nyligt lavet om. Igen. Mere skat på det, der ikke kan flytte sig: boliger og mennesker. Din manager forklarer reglerne – også hvordan du konverterer din kryptovaluta til danske kroner, så du kan betale din skat. Ja, der er godt nok flere lande med bitcoin som national valuta, men ikke Danmark. Her er det fortsat staten og kronen, der styrer økonomien gennem offentlige investeringer og stram pengepolitik. Over halvdelen af alt forbrug foregår over internettet. Hvis du endelig køber noget i en butik, har du ikke kontakt med nogen. På nær når du går til urmageren for at få et nyt batteri i din bedstefars gamle ur – så betaler du gerne ekstra for at blive betjent af et rigtigt menneske. Der får du specialviden om dit ur, og handlen gør dig lykkelig – også fordi det er så sjældent, at du møder et menneske, når du bruger penge.

Kilder:

  • Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
  • Rapporten Contactless Economy fra Deloitte

Medier: Samler og deler – overalt

Se! Hende derovre har 24.125 følgere på Meta. Du er ung studerende og prikker din veninde på skulderen, mens I går på gågaden. Du har set en influencer med en offentlig SoMe-profil – navnet flagrer over hendes hoved, og der er digitale mærker på det tøj, hun har på.

Alle dine ting derhjemme er på internettet hele tiden. Køleskabet kan selv bestille nye varer, og du kan kommandere med både støvsugeren og tv’et. Spil lige den nye Netflixserie, alle taler om, siger du, mens du vasker op, og en skærm dukker op i køkkenvinduet. Ja, øv, du skal stadig vaske dine lerkopper op i hånden, men til gengæld kan du få lov at være hovedpersonen – tv-serien er tilpasset personligt til dig, og dit ansigt er byttet ud med skuespillerindens. Og i morgen skal du til nytårsfest. Men du gider altså ikke se kongens nytårstale. Du har læst på den danske udgave af The New York Times, at royale er mindre intelligente end republikanere, og så springer du ind i 2051 med dine venner i Madrid fra en stol i Odense. I gik på det virtuelle Microsoft-universitet sammen og har dannet en lille protestgruppe. Imod overvågning, hedder den. Bare det ikke ender som i Kina og Rusland, siger I til hinanden. Konstant filmet, konstant genkendt. Godt, det ikke er nået til hverken Danmark eller Spanien. Skål!

Kilder:

  • Aske Kammer, docent ved afdeling for forskning og udvikling, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • The Future of The Self, bog af Natalia Kurcikova
Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?