På rejse ud i rummet - til større klimabevidsthed

Af Anne-Sofie Holm. Foto Miklos Szabo

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Kan du se den fine, tynde blå linje, der omkranser jorden. Det er atmosfæren. Den har beskyttet og næret alt liv i millioner af år … Men på det seneste er vi mennesker blevet en trussel for vores eget hjem. Vi har forskubbet den fine balance og skabt klimaforandringer.”

Astronaut Andreas Mogensen har taget os med på rumsafari i energiselskabet Ørsteds virtual reality-rumsafari, der viser os kloden set ude fra rummet. Med atmosfære og det hele. 

Rumsafarien, der også kan ses som film på YouTube, blev udviklet af Ørsted som en virtual reality-oplevelse. Virtual reality er måske et af svarene på, hvad vi stiller op med det faktum, at vores hjerner ikke er i stand til at reagere på farer, som ligger langt ude i fremtiden. For sådan er det nemlig. “Hvorfor gør vi ikke noget ved klimaet,” spørger Peter Lund Madsen i et afsnit om abehjerner i podcasten Hjernekassen. “Det er, fordi det ikke er en fare nu og her. Vores hjerne er ikke skabt til at være bange for noget, der sker om 30 år.”

Og vi kan ikke se for os, hvordan verden kommer til at se ud, hvis temperaturerne får lov til at stige to eller måske tre grader. Vi kan ikke engang helt for alvor se, at verden faktisk hænger sammen. Eller det kan vi så alligevel, når vi benytter os af virtual reality.

Omsluttet af oplevelsen

Virtual reality giver dig oplevelsen af helt kropsligt at stå midt i en tænkt – eventuelt fremtidig – virkelighed, fortæller Katrine Konyher, der er business developer og marketingspecialist i det danske virtual reality-firma Khora.

“Man er 100 procent til stede, når man er i virtual reality. Man er immersed, som man kalder det på fagsprog, omsluttet af oplevelsen. Du bliver ikke distraheret af de ting, der foregår omkring dig, for du kan hverken se eller høre dem,” forklarer hun.

Det er Khora, der står bag Ørsteds rumsafari. Og den er ikke bare teknologisk imponerende – rumsafarien gør også sit for at lede til aktiv handling på klimaområdet.

Virtual reality

Virtual reality er en computerskabt virkelighed, som man “besøger” gennem en særlig slags briller, der både omfatter hele synsfeltet og også indeholder en lydside, der passer til det, man ser i brillerne. Brillerne giver en altomsluttende oplevelse, hvor man ikke kan blive distraheret af udefrakommende ting, fordi man med virtual reality-brillerne bliver helt omsluttet af både lyd og billede.

Rumrejse kan lede til øget klimabevidsthed

I Ørsteds rumsafari beretter astronauten Andreas Mogensen om den såkaldte overview effect, hvilket på dansk kan oversættes til overblikseffekten. Det er betegnelsen for det fænomen, mange astronauter oplever, når de kommer ud i rummet for første gang og ser hele jordkloden udefra: Det går op for dem, hvor skrøbelig den lille planet, vi alle kalder hjem, i virkeligheden er. At vi bor i en vidunderlig, men sårbar verden, og vi bliver nødt til at passe på den.

Det var fornemmelsen af the overview effect, Ørsted gerne ville demokratisere og sprede ud til mange flere mennesker end dem, der kan tage på rumrejse i den virkelige verden, forklarer Katrine Konyher.

“Ørsteds hensigt var at udbrede følelsen af, at vi alle sammen er forbundne, at jorden er vores hjem, og vi skal passe godt på den,” siger hun.

YouTube-versionerne af rumrejserne er i skrivende stund blevet set omkring 6,5 millioner gange og kan betragtes som en stor succes. Men kan Ørsteds rumsafari gøre en reel forskel?

Og i så fald hos hvem?

Ikke så meget liv tilbage

Klimakrisen går ikke kun ud over naturen, den går også ud over sindene hos mange – særligt unge – mennesker på verdensplan. Ifølge tal fra UNICEF er 41,2 procent af europæiske børn og unge bekymrede for klimaet, og også i Danmark er det de unge, der er mest bekymrede for klimaets fremtid, viser rapporter. Hos nogle bliver mismodet så omfattende, at det kan udvikle sig til en regulær klimadepression eller en tilstand af klimaangst, der er behandlingskrævende.

Når psykologer arbejder med personer med angstlidelser, er eksponering for det, vedkommende har angst for, ofte en af de behandlingstilgange, der virker bedst. De angstramte skal flyve, røre ved edderkopper og køre med elevatoren op i en skyskraber. Anderledes forholder det sig dog, hvis der er tale om personer, der er bekymrede på grund af klimaforandringerne. Det skyldes, at der i forhold til klimaet reelt er fare på færde.

“Hvis man har at gøre med en angst, der er reel, tjener angsten et formål. Hvis jeg stod foran en bjørn og blev angst, ville man jo heller ikke sige, at jeg havde et angstproblem. Der er angsten en hensigtsmæssig følelse, som skal gøre, at jeg bliver motiveret til at gøre noget for at overleve. Det er det samme i forhold til klimaforandringerne. Der er jo problemer, og det ser skidt ud. Det er kun hensigtsmæssigt, at vi bliver bekymrede, for det får os til at gøre noget. Her kan angsten munde ud i handling,” siger psykolog Camilla Karmark, der er specialiseret i angstlidelser.

Derfor er der ikke nogen fidus i at bruge virtual reality-eksponering til den unge generation, forklarer hun. Det vil bare gøre dem endnu mere frustrerede.

Men Camilla Karmark mener, at der er en anden gruppe mennesker, som vil have gavn af at blive immersed i konsekvenserne af klimaforandringerne. Nemlig dem fra de ældre generationer, der ikke i forvejen er bekymrede for klimaet, og som ikke tager ansvar.

Der kan være flere årsager til, at de ældre ikke tager klimakrisen lige så alvorligt som de unge. Et svar kan ligge i, at hjernen ikke er skabt til at være bange for noget, der ligger langt ude i fremtiden, som hjerneforsker Peter Lund Madsen har forklaret det i sin podcast Hjernekassen. Distancen fremmes yderligere hos den ældre generation, som ikke har lige så meget levet liv tilbage på jorden, som de unge har, og derfor virker klimakrisens konsekvenser mindre vedkommende.

“Her kan eksempelvis Ørsteds rumsafari eller andre virtual reality-oplevelser appellere til ansvarsfølelsen. Virtual reality gør større forskel, end hvis vi bare får noget fortalt, fordi vi får en kropslig oplevelse med visuelle og auditive stimuli, der er så kraftige, at man får en følelse af at være til stede. Det er fascinerende og virkelighedsnært, og det kan påvirke os i højere grad,” siger Camilla Karmark. “Og hvis vi kan øge de voksnes bevidsthed om klima – så der handles på det – vil det gøre en stor forskel for de unge. Det kan give håb, og håb er godt i forhold til vores mentale sundhed.”

Katrine Konyher er business developer og marketingsspecialist hos produktionsstudiet Khora, der siden 2015 har specialiseret sig i virtual reality og augmentet reality.

Camilla Karmark er psykolog, specialiseret i behandling af angstlidelser, OCD, depression og stress. Hun er desuden medstifter af Lind & Karmark – Kognitiv & Metakognitiv Psykolog Praksis i København

Fakta

Virtual reality, augmentet reality og spil, der viser konsekvenserne af klimaforandringerne

  • CO2: Second Chance (spil)
  • Meltdown (brætspil)
  • Evolution: Climate (spil)
  • Daybreak (spil)
  • Klimaklar: Indblik i klimaforandringernes konsekvenser (app, der viser konsekvenserne af klimaforandringerne ved hjælp af augmentet reality)
Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?