Verden skal genfortrylles

Af Malene Bjerre. Foto: Miklos Szabo

Kunsten svælger i det dystre og mørke, mener Ane Cortzen. Og så bliver det svært at se en bedre fremtid for sig.

Når man står foran Operaen i Sydney, så får man fornemmelsen af, at bygningen er fortryllet. Det er helt magisk, at nogen har udtænkt og skabt sådan et værk. Tæt på og langt fra, indeni og udenpå, får man en helt fysisk fornemmelse af noget meget stort og eventyrligt, helt uden for tid og rum.”

Men den slags oplevelser er der for få af, hvis man spørger Ane Cortzen. Der er for få i arkitekturen og også i kunsten og kulturen i øvrigt. Her er det ikke vision, håb og fortryllelse, der hersker, men mørke og undergang.

Ane Cortzen ved noget om både arkitektur og kultur og blander sig ofte gerne i debatten om begge dele. Hun blev i 2001 uddannet som arkitekt. Siden har hun blandt andet været vært på flere tv-programmer om medier, kunst og kultur. Og om fredagen er hun jævnligt med i P1-programmet ’Fjerde division’, der dykker ned i ugens aktuelle kulturhistorier.

Hun kan godt blive noget småtrist, når hun ser ud over kulturen i dag, siger hun og giver et hurtigt overblik over tidens kulturelle tendenser: På Netflix handler en af tidens mest sete serier om en gruppe pressede mennesker, hvis liv er så udsigtsløst, at de ser det som en attraktiv mulighed at deltage i et blodigt spil med 500 andre, hvor kun en enkelt overlever. Den britiske forfatter Sally Rooneys nyeste bestseller handler om en gruppe unge, der slet ikke ser nogen fremtid for sig. De seneste mange danske tv-serier har handlet om psykopater, tvangsfjernelse, tortur og mord.

Og det er slet ikke i orden, synes Ane Cortzen. “Det er, som om kunsten og kulturen svælger i det mørke og dystre,” siger hun. “Jeg mærker, hvordan jeg selv bliver ramt af det og mister min tro på, at det hele nok skal gå. Og sådan kan man jo ikke leve.”

Sækken strammer til

For Ane Cortzen har altid haft en grundlæggende positiv indstilling til fremtiden, fortæller hun. Hun har troet på, at det hele nok skulle gå, at verden hele tiden ville udvikle sig til det bedre. Men på det seneste er hun så småt blevet i tvivl, for det er en mærkelig tid, vi lever i, synes hun.

“Jeg kan få det lidt, som om sækken strammer til, og min fremtidsoptimisme bliver sat på prøve. Det er jo det hele på én gang: Klimasituationen bliver mere og mere desperat, folk råber til hinanden fra deres ekkokamre på de sociale medier, vi er alle sammen ramt af politikerlede, og så er der jo ikke mindst coronaen. I begyndelsen tænkte vi: Det bliver godt, når det går over. Nu må vi efterhånden se i øjnene: Det gør det ikke. Det er noget, vi skal til at leve med som et vilkår.”

Det er ikke rigtig til at sige, om tiden er mere dyster eller ej, mener hun. Måske er det noget, der kommer med alderen, foreslår hun: “Vores forældre og bedsteforældre har sikkert også siddet og tænkt: ’Hvordan skal det hele gå?’, og ’Unge mennesker nu om dage!’ Men jeg synes især, jeg ser forskellen, når jeg ser på min datter og hendes generation. Tænk, de har ikke lyst til at tage ud at rejse?! Og det er ikke på grund af klimabekymringer, ikke kun, i hvert fald. Der er en tøven over dem, en angst for det ukendte, som jeg ikke husker fra mig selv.”

Et andet blik

I sådan et klima har kunsten en helt anden rolle at spille end den, der gør os alle sammen endnu mere bange og håbsforladte, end vi er i forvejen, mener hun. Den skal ikke kredse om dystopien, men give os et andet blik at se med.

Som nu Operahuset i Sydney gør. Eller som litteraturen havde det med at gøre tidligere.

“Mine bedste læseoplevelser har været dem, der har transporteret mig et helt andet sted hen. Jeg kan huske, dengang jeg læste John Fowles ’Troldmanden’. Den handlede om en rigmand ude på en ø, der skaber en alternativ virkelighed, fuldstændig magisk. Den var jeg helt væk i. Jeg kan godt lide, når kunsten giver os mulighed for give slip og glemme os selv. For så er det, vi kan få øje på noget andet.”

Det er ikke et spørgsmål om eskapisme, understreger hun. Det handler ikke om at vende ryggen til virkeligheden eller ønske, at alting var, som man kan bilde sig ind, at det var i gamle dage.

“Fortryllelsen handler snarere om at skifte fokus, at få tilbudt et nyt blik at se på virkeligheden med. Jeg oplever, at noget er større end mig selv, jeg bliver løftet op. Modsætningen er ikke realisme, men det blik, hvor alting kun handler om noget materielt og om vækst. Det er et formindskende blik, for vi oplever jo alle sammen, at verden er større end det. Når vi ellers kan huske det.”

Når vi i dag skal forestille os et fremtidsbyggeri, så ser vi per definition noget med glas og stål for os. Det er de eneste billeder, vi får, og dem har vi fra Hollywood. For arkitekterne kaster sig ikke ud i ægte visioner. Vi mangler simpelthen nogle utopier, der handler om, hvilket liv vi gerne vil leve. Og så bliver det hele så stivnet og udsigtsløst.

Verden er et eventyr

Ane Cortzen er fascineret af tiden omkring forrige århundredskifte, slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. “Jeg er vild med den optimisme og fremtidstro, der var. Det gjaldt både for arkitekter, forfattere og videnskabsmænd. Man holdt verdensudstillinger og præsenterede nye spændende opfindelser. Der var en stemning af ’Vi kan alt’: gøre alt, opfinde alt, udvide verden. Verden er ubegribelig og stor og et eventyr.”

“Sådan tænker vi ikke i dag. Det er mere sådan: Vi ved alt, vi har gennemskuet det hele, og det viser sig, at der ikke er så meget at komme efter. I dag er der ingen, der drømmer vilde drømme om fremtiden. Når vi i dag skal forestille os et fremtidsbyggeri, så ser vi per definition noget med glas og stål for os. Det er de eneste billeder, vi får, og dem har vi fra Hollywood. For arkitekterne kaster sig ikke ud i ægte visioner. Vi mangler simpelthen nogle utopier, der handler om, hvilket liv vi gerne vil leve. Og så bliver det hele så stivnet og udsigtsløst,” siger hun. “Og de sociale medier gør kun alting værre. Vi bliver alle sammen bare mere og mere vrede, for algoritmerne har jo luret, at det er det, der skaber aktivitet derinde.”

Fulde af virkelyst

Men på den anden side er det jo også den triste baggrund, der får folk til at ønske noget andet, mener hun. “Det er alle kriserne og negativiteten, der minder os om, at vi savner det magiske lag, kulturen giver os. Vi opdager, at vi ikke gider den verden, hvor der kun er et materialistisk fokus. Hvad med det uforklarlige og det åndelige? Prøv at se på de unge iværksættere. De er fulde af virkelyst, og de er ikke kun optaget af profit, men vil også være med til at ændre verden.”

Og så tror Ane Cortzen meget på at bringe forskellige fagligheder sammen. “Vi befrugter hinanden, når vi kommer med forskellige blikke. Det er jo i virkeligheden det modsatte af ekkokamrene. Et virkelig spændende byggeri, vi ser i København i øjeblikket, er CPH Village, de studieboliger, der er blevet lavet på DSB’s gamle område bag Hovedbanen. Det består af en masse trækasser, der er bundet sammen af trappeopgange, og det hele kan flyttes igen. Og så bor der en ung studerende i hvert modul, og de kan indrette pladsen rundt om sig, som de vil. Men det er ikke arkitekter, der har fundet på det. Det er nogle unge fyre, der har læst statskundskab, og de har en ide om et andet samfund, en anden måde at leve på. Det er det, byggeriet udspringer af. Og det er det, gode visioner starter med: at have en forestilling om en verden, der kan se helt ny og anderledes ud.”

Ane Cortzen er uddannet arkitekt og har været tv-vært for flere programmer om kultur og arkitektur.

Ane Cortzens bud på fortryllende oplevelser i kunsten

Bøger:

Haruki Murakami: Trækopfuglens krønike
Den japanske forfatter kan tage den monotone hverdag og give den et twist, så der åbner sig af en afgrund af parallelle verdener og alternative liv.

Marilynne Robinson: Hus og hjem

Robinson skriver hjerteskærende poetisk og tindrende enkelt om naturens magiske kraft og menneskelivets trængsler.

 

Film:

The Truman Show
Tanken om at hele vores liv er én lang iscenesættelse, at alle vores nærmeste blot er skuespillere, er bare fascinerende og samtidig skræmmende tæt på det moderne, digitale liv.

Lars von Trier: Riget
Triers magiske sammenkobling af hospitalsvæsenets rationelle verden og alt det uforklarlige giver en ny dimension.

 

Kunst:

John Kørner
Malerens farverige og skæve syn på store verdenspolitiske dagordener som krig og klimakrise skaber et andet og tiltrængt perspektiv.

Mamma Andersson

Hun fremmaner en sitrende og mættet verden med uforglemmelige hverdagsmotiver.

 

Arkitektur:

Arne Jacobsen, Nationalbanken

En stramt komponeret bygning, der udstråler velbevaret hemmelighed og stor præcision.

Dorthe Mandrup, Vadehavscenteret

En stoflig leg med flader og materialitet, der smelter sammen med landskabet. 

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?