Dyrs fornemmelse for fremtiden

Af Malene Bjerre. Foto Miklos Szabo

Dyr har instinkter. Egern suser rundt og samler agern og hasselnødder om efteråret. Bjørne spiser løs, når vinteren nærmer sig for at fylde depoterne, inden føden forsvinder. Men det gør de også i fangenskab, hvor dyrepassere sørger for serveringen hele året rundt.

Hvis man skal kunne tale om et egentlig begreb om fremtiden, kræver det noget mere, nemlig at man er i stand til at tilsidesætte sine behov nu og her, fordi det vil kunne betale sig i fremtiden. Og det er muligvis en helt særlig egenskab ved mennesket, vurderer zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen. Selvom han indrømmer, at forskerne faktisk ikke ved så meget om dyrs begreb om fremtiden.

“Hvirvelløse dyr som insekter, orme og snegle og den slags har helt sikkert ikke nogen ide om, at der eksisterer noget ud over lige nu. Derudover må dyr nødvendigvis have en vis levealder, før de begynder at kaste sig ud i forudsigelser om fremtiden. De skal have nogle erfaringer, der fortæller dem, at nu kommer der nok til at ske noget bestemt. Når du tager en jakke på, så kommer din hund løbende og vil ud at gå tur, men det er ikke en forudsigelse, der rækker ret langt ud i fremtiden,” siger han. 

“Gamle elefanter kan huske, at bag den bjergkæde var der vand for ti år siden, så lad os se, om der ikke er det stadig. Men dyrene udsætter ikke deres behov. De får dem tværtimod stillet; elefanterne begynder først at lede efter det gamle vandingssted, når de er tørstige.”

I de fleste sammenhænge er mennesker jo bare dyr, men lige netop bevidstheden om fremtiden og dermed døden er noget særligt menneskeligt.

Skumfiduser nu og her

Menneskets evne til at tilsidesætte behov nu og her for at få noget bedre senere er sandsynligvis helt særlig for mennesket. Og den evne er en stor fordel, når det handler om at nå sine mål. I en berømt undersøgelse tilbage fra 1970’erne, Walter Mischels såkaldte skumfidustest, bliver fire-fem-årige børn tilbudt en skumfidus. De må gerne spise den nu, får de at vide, men hvis de lige kan vente i 20 minutter, må de til gengæld få to skumfiduser i stedet for en. Det er langtfra alle børnene, der lykkes med at lade skumfidusen ligge, men opfølgende studier viser, at dem, der gør, klarer sig bedre på alle områder senere i livet: uddannelse, livsindkomst, sociale relationer.

Men der er ikke noget, der tyder på, at dyr kan behovsudsætte rationelt på den måde. Der er fx ingen dyr, der undlader at spise al den føde, de har til rådighed, for at gemme lidt til usikre tider, selvom det ville være fornuftigt, forklarer Mads Frost Bertelsen.

“Dyrene er bare rigtig gode til at kæde begivenheder sammen; som når hunden ved, at I skal ud at gå, når du tager jakken på. Det princip udnytter vi ved klikkertræning,” siger han. “Dyrene lærer, at de får en godbid, når den hører en klikkelyd, og på den måde er det ret let at lære dem, at en bestemt adfærd leder til belønning. Men et rigtig fremtidsbegreb er der ikke tale om.”

Det er ganske vist ikke noget, der er let at undersøge. Hverken på mennesker eller dyr kan man jo umiddelbart se udefra, hvad de tænker om fremtiden, og det er ikke noget, der er let at danne data på, forklarer Mads Frost Bertelsen. Men hans egen vurdering er, at det for alle dyr gælder, at de har en meget begrænset fornemmelse af, at der kommer en dag i morgen. 

“Jeg tror faktisk hverken dyr ser med håb eller frygt på fremtiden, og jeg tror bestemt heller ikke, de ved, at de skal dø. I de fleste sammenhænge er mennesker jo bare dyr, men lige netop bevidstheden om fremtiden og dermed døden er noget særligt menneskeligt. Eller det er i hvert fald mit bud.”

Mads Frost Bertelsen er adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, og zoologisk direktør i ZOO.

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?