Fem gode tv-serier

Fortællinger om fremtiden handler om nutiden

Af Kasper Barfoed

Kasper Barfoed

Kasper Barfoed er filminstruktør og står bag film som Kandidaten og Sommeren ’92. Han har været instruktør på tv-serier som Dicte, Gidseltagningen og Kastanjemanden.

Kasper Barfoed er filminstruktør og står bag film som Kandidaten og Sommeren ’92. Han har været instruktør på tv-serier som Dicte, Gidseltagningen og Kastanjemanden.

Siden opfindelsen af levende billeder har fremtiden været en ivrigt anvendt kulisse for film og tv-serier. Den første science fiction-film var George Méliès’ Rejsen til månen fra 1902. Og masser af de første stumfilm foregår i fremtiden.

Jeg vil vove et øje og frejdigt erklære, at alle de historier, vi fortæller hinanden, handler om nutiden. Om os og vores aktuelle univers. Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden. 

Historier, der foregår i fortiden, fortolker virkelige eller fiktive historiske begivenheder ind i den tid og den verden, historien bliver fortalt i. Vi bruger fortiden som ramme, fordi vi forestiller os, at vi kan lære noget af, hvordan mennesker før os har gjort. Det kan både være ting, der afskrækker os eller ting, der inspirerer os.

Men historier der foregår i fremtiden, kan noget andet. Noget uimodståeligt. For her er der fuld frihed til at gætte, fantasere og tage ting helt ud til kanten. Man kan lege ’Hvad hvis ...’

Hvad hvis en virus udryddede næsten hele den danske befolkning? Hvad hvis tyskerne havde vundet anden verdenskrig og stadig kontrollerede verden? Hvad hvis man kunne bygge en computer, der kunne forudsige fremtiden? Hvad hvis man igen begyndte at holde slaver?

Fremtiden er uendeligt mange ubeskrevne blade. Det er bare at slippe fantasien løs.

The Handmaid’s Tale (2017)

The Handmaid’s Tale – baseret på Margaret Atwoods klassiske roman – bruger en fremtidssetting til at give os et ny perspektiv på totalitarisme, kvindeundertrykkelse og slaveri.Serien præsenterer os for en verden, hvor USA's regering er blevet væltet og erstattet et totalitært og patriarkalsk styre. Samtidig er kvinders fertilitet styrtdykket, så i seriens univers er det naturligt og ukontroversielt, at magtfulde mænd anskaffer sig unge tjenestepiger/slavinder, ’handmaids’, til at have sex med, så de kan føde de børn, mændenes koner ikke kan få. Serien er fortalt fra en handmaids synsvinkel, hvilket gør den hjerteskærende. Den handler om skæbne, styrke og stædighed og er på alle måder en isnende oplevelse.

The Mandalorian (2019)

The Mandalorian er vokset ud af Star Wars-universet, som helt fra starten i 1970’erne har brugt det ydre rum som baggrund til at nyfortolke gamle myter og sagn. Med mange træk fra middelalderens etos og æstetik. Vi møder både (Jedi)riddere, (rum)prinsesser, (lys)sværd og burleske (robot)hofnarre. Og det vrimler med tydelige religiøse symboler og figurer. Som den udvalgte søn med uforklarlige evner og den mystiske force, som strømmer gennem universet. Det er det gode mod det onde, men begge dele er til stede i heltefigurerne. Så selv om det er spektakulær space-action, så handler fortællingen i virkeligheden hele tiden om den indre rejse og hovedpersonernes valg.

Man in the High Castle (2015)

Strengt taget foregår The Man in the High Castle ikke rigtig i fremtiden, men mere præcist i en parallel, ikke-eksisterende verden. Men den deler så mange træk med science fiction-fortællingerne – først og fremmest ’hvad hvis’-præmissen, at den kommer med på dispensation.Serien er en gang kontrafaktisk historie-skrivning, der foregår i et USA, der har tabt anden verdenskrig til Nazi-Tyskland, og nu lever amerikanerne som underklasse i et samfund, helt som Hitler forestillede sig det. Den skubber til nogle af de ting, vi ofte tager for givet. Er demokrati og ytringsfrihed slutpunktet? Højeste trin i evolutionen? Er fascismen og dens idé om karismatiske stærke mænd én gang for alle nedkæmpet og udryddet? Eller er der en form for historiens pendul, der svinger frem og tilbage, når vi bliver for magelige og selvtilfredse?

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?