Jacob Nossell

Hvad er der egentlig i vejen med at fejle?

Fortalt til Malene Bjerre

Jacob Nossell har en spastisk lammelse, der gør det svært for ham at kontrollere bevægelser og tale. Det har gjort ham til mester i at blive afvist og har lært ham at affinde sig med det, han ikke kan gøre noget ved.

Grundlæggende har jeg jo en krop, jeg ikke rigtig kan stole på. Hvis jeg går på gaden, risikerer jeg at falde, og når jeg vil give dig et glas vand, spilder jeg måske ud over det hele. Helt almindelige hverdagsting som det at gå, drikke eller bære på noget kræver en hel masse energi af mig, og det går tit galt. Og det er da herrepinligt at sidde og savle eller spilde til en fin middag. Det kan være meget angstfuldt. Hvis jeg ikke passer på, skal jeg ikke bare bruge energi på ikke at falde, men også på at være bange for andres reaktion, hvis det sker. Så jeg har simpelthen besluttet mig for at være kold i røven. Ellers er der ikke så meget rum til andre ting.

Jeg taler noget besværet, og folk tror tit, at jeg er fuld eller måske mindre begavet. Jeg har også prøvet, at folk lægger på, når jeg ringer, fordi de tror, at det er telefonfis. Og selvfølgelig er det ubehageligt. Jeg tror, der er en helt grundlæggende angst i os alle sammen for ikke at blive forstået. Vi er bange for at blive afvist, hvis vi fejler.

Og på den måde kan man sige, at jeg faktisk er heldig. Jeg er mester i at blive afvist. Jeg kan ikke gå på gaden uden at fejle. Og så har jeg fundet ud af, at det faktisk ikke er så skræmmende endda. For hvad sker der egentlig ved, at jeg ligner et fjols? Når alt kommer til alt, hindrer det mig så i at leve og agere? De fejl, vi lærer noget af, gør os bedre til at være i verden.

Mit medfødte handicap har jeg lært at leve med. Men det var svært for mig, da jeg for fem år siden blev ramt af en bus og fik to hjerneblødninger. I et halvt år måtte jeg hverken læse eller se på en skærm, og jeg vidste ikke, om jeg nogensinde ville komme mig. Det var virkelig angstprovokerende. Og der er ingen tvivl om, at det har været lettere for mig at affinde mig med den mangel på kontrol, som jeg er født med, end med virkningerne af den ulykke, der kom udefra.

Hvad er der egentlig i vejen med at fejle? Hvorfor har vi skabt sådan et præstationssamfund? Vi ved jo godt, at alle er fejlbarlige, men folk vil bare ikke selv være det. Og ja, det er let for mig at sige – jeg har jo tabt på forhånd.

Jacob Nossell, Jacob Nossell er journalist og komiker og deltog blandt andet i den satiriske dokumentarserie Det røde kapel. I dag arbejder han med bæredygtig forskning og forskningsformidling inden for sundhed og handicap. Han er 31 år og født med cerebral parese.

Men jeg har besluttet, at det ikke er min opgave at sidde på en sofa og undgå at begå fejl. Jeg vil bidrage med noget til samfundet. I virkeligheden er hele nulfejlskulturen jo ekstremt selvoptaget. Det er meget vigtigt for folk at tage sig godt ud på Facebook og vælge det billede ud af 40, hvor deres næse ser mest perfekt ud. Men hvad er der egentlig i vejen med at fejle? Hvorfor har vi skabt sådan et præstationssamfund? Vi ved jo godt, at alle er fejlbarlige, men folk vil bare ikke selv være det. Og ja, det er let for mig at sige – jeg har jo tabt på forhånd.

Jeg synes faktisk, at andre kan lære noget af mig, nemlig at det er helt okay at have fejl. Slap dog lidt af, lær af fejlene, prøv igen. Lad være med at være så bange. Sådan har jeg godt nok ikke altid haft det. Det har taget mig mange år at acceptere min handicappede krop. Men jeg er efterhånden kommet frem til at synes, at jeg bidrager med noget positivt i verden. Vi skal hellere have sådan nogle som mig end et samfund, der kun kan acceptere det perfekte, for det giver en verden, som mangler medfølelse og tilgivelse.

Og det er jo ikke sådan, at jeg slet ikke har nogen kontrol med, hvordan mit liv forløber. Indimellem kan jeg ikke kontrollere min krop, men jeg har kontrol med, hvordan jeg vælger at leve med denne mangel på kontrol. Nogle ting må jeg affinde mig med, andre ting kæmper jeg med – og kæmper for at få ændret på. Og det er ikke altid let at finde balancen mellem de yderpunkter. Men jeg synes nok, at vi i Danmark skulle blive lidt bedre til at arbejde med at affinde os med de vilkår, vi nu har.

Læs mere om

Kontrol

Jeg er nødt til at have kontrol

Anne Sofie Aabyen fungerer som projektleder for sin handicappede datter, der får hjemmetræning. Hun læser medicinske fagartikler og koordinerer kontakten mellem de forskellige behandlere, for det er hun nødt til. Ellers mister hun håbet, siger hun.

Døden er en stor klump af ækel uoverskuelighed

Døden er det eneste sikre i livet, men vi lader, som om den ikke vedrører os. Det gør os angste og overkontrollerende, og der er kun én ting at gøre ved det: Sæt dig ned og træn i at dø, siger forfatteren og musikeren Kristian Leth.

Kontrol er en særlig disciplin for kvinder

Sanne Søndergaard er kontrolfreak – og det står hun ved. For mens mænds kontrolbehov handler om ikke at se svage ud, er kvinders i en anden liga, mener hun. De skal nemlig også have kontrol over det, mændene vil gøre imod dem. Folk&kirkes redaktør har været til testshow på Sanne Søndergaards nye show.

Nøglen ligger hos det andet menneske

Vi er fanget i en kredsen om os selv. Og først når vi giver slip på kontrollen, får øje på alle de andre og glemmer os selv, bliver vi fri. Sådan lyder den kristne grundfortælling, siger sognepræst Eva Tøjner Götke, der mener, at tiden har brug for kirkens modstemme.

Gud har i virkeligheden samme projekt, som vi har i vores podcast.

Nanna Elizabeth Hovgaard fra podcasten Fries Before Guys ved ikke, om hun tror på Gud. Men hun længes efter ham, og når alt brænder på, beder hun til ham og føler sig mindre ensom, for hos ham må man slippe kontrollen og være, som man er.

Det gælder om at holde døren åben

Vi lukker grænserne omkring os, fordi vi er bange for at miste kontrollen over vores identitet, mener forfatteren til en ny bog om gæstfrihed. Men hvis vi ikke passer på, bliver vi fattigere og mister os selv.

Styr på balancen

For lidt kontrol er noget skidt, og for meget er endnu værre. Så hvordan finder man den rigtige balance? Her giver lægen, psykologen og samfundsøkonomen deres bud på, hvad vi kan og skal kontrollere.

Kærlighedens paradoks

Når vi elsker nogen, vil vi ikke miste dem. Og derfor kommer vi til at kontrollere kærligheden ihjel. Når studerende har det svært og opsøger studenterpræsten på Aarhus Universitet, handler alle samtalerne i sidste ende om det samme. Kontrol.

Se angsten i øjnene

EKSPONERING: Mennesker er ikke høns. Vi dør ikke af skræk. Og ved at udsætte os for det, vi frygter, kan vi mindske angsten og genvinde styringen. I hvert fald over et lille hjørne af tilværelsen.

Videokontrol punkterer fodbolden

Behovet for kontrol har ædt sig ind i hjertet af den danske nationalsport. Vi vil eliminere de menneskelige fejl, men så har vi slet ikke forstået fodboldens sjæl, mener Christian Sforzini Graugaard, der er passioneret fodboldfan.

Biskopper og kontrol

Hvordan finder man balancen i, hvornår man skal forsøge at tage kontrol, og hvornår man skal give slip? Er det noget, kirken kan hjælpe til med? Folk&kirke har spurgt fem af landets biskopper – og en enkelt domprovst.

Filmens magiske kontrol

Fem gode film, der handler om den kontrol, vi så gerne vil have, men ikke kan få.

Kontrol er noget, man køber i Appstore

Fitbits, træningsspil og oversigt-apps. Der er ikke den kontroldims, du ikke kan få til din smartphone, så du kan få tjek på din søvn, din ægløsning, dit humør. Og hvis du ikke helt kan styre dit telefonforbrug, så findes der også en app til det.

Fem gode råd: Sådan tager du kontrollen tilbage fra din mobil

Hvert eneste øjeblik bliver du overvåget og kontrolleret gennem din mobil. Amerikansk forfatter har undersøgt, hvordan teknologigiganter kontrollerer din hverdag, og giver fem råd til, hvordan du kan gøre dig fri igen. Folk&kirke har interviewet Franklin Foer.

Accepter kontroltabet og se fremad

Lars Kolind var succesfuld erhvervsmand og folketingskandidat, da han i 2007 var igennem en mediestorm. Han blev misforstået, siger han, og misforståelsen hænger ved den dag i dag. Det hjælper ham at tro på, at der er en mening med alting.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner