Kærlighedens paradoks

Line Hassall Thomsen

Når vi elsker nogen, vil vi ikke miste dem. Og derfor kommer vi til at kontrollere kærligheden ihjel. Når studerende har det svært og opsøger studenterpræsten på Aarhus Universitet, handler alle samtalerne i sidste ende om det samme. Kontrol.

Først har du den, så forsøger du at kontrollere den. Og med ét forsvinder den. Kærligheden. For kontrol får kærlighed til at smuldre, fastslår studenterpræsten Jens Munk.

“Hver gang der er noget, der betyder noget for os, vil vi også gerne have kontrol over det,” siger han. “Og det er jo logisk nok, for vi vil nødigt miste det, der er afgørende for vores liv. Så når der er noget, der virkelig betyder noget, vil vi også gerne have styr på det.”

Bag de gule murstensmure ved Ringgaden sidder Jens Munk i et lille hjemligt kontor på Aarhus Universitet med tæpper på gulvet og to store lænestole. Han læner sig tilbage i den ene af dem med en kop te i hånden og fortæller om et af de mest simple principper i livet: Kærlighed kan ikke kontrolleres. “Jo mere vi ønsker at kontrollere kærligheden, jo mere forsvinder den,” erklærer han.

Handler altid om kontrol

Jens Munk bruger nærmest hele sin arbejdsdag på at tale om kontrol. Som studenterpræst står han til rådighed for universitetets 40.000 studerende, og hver uge har han omtrent 20 forskellige samtaler med studerende, der har ondt i livet. Ifølge Jens Munk handler alle samtalerne om kontrol. Måske tror de studerende, at de taler med ham om kærlighed, lavt selvværd eller præstationsangst. Men i virkeligheden handler hver og en af de mange samtaler på hver deres måde om kontrol. Fordi vi er usikre, stræber vi mere og mere efter at kunne kontrollere os selv, vores fremtræden og især kærligheden, mener Jens Munk.

Det er hans erfaring, at frygten for at miste kontrollen over en partners kærlighed er en af de største årsager til kriser i parforholdet. “For eksempel kan jeg have en ung kvinde til samtale, der lider af jalousi. Hun er helt fyldt af jalousi, så hun tjekker hele tiden sin kærestes Facebook-side og hans telefon for at forsikre sig om, at han ikke elsker andre. Hun forsøger at kontrollere sin kæreste via overvågning for at sikre sig, at kærligheden er der, at hun ikke bliver snydt. Hun vil gribe godt fast om kærligheden.” Men så er det, at kærligheden smuldrer, siger Jens Munk. Og det er netop den kontrol, som jalousien udmøntes i, der får det til at ske.

Illustrationer: Marie Priem

Kærlighed lever kun i frihed

Det er ikke kun i parforhold, at vi vil kontrollere kærligheden, mener Jens Munk. Det gælder i næsten alle typer af relationer. “Forældre elsker deres børn, og derfor vil de gerne kontrollere dem. Venner holder meget af hinanden, derfor vil de også gerne kontrollere hinanden – være den bedste ven, være den, der får mest opmærksomhed, og være helt sikker på, at kærligheden er gengældt. Men når forsøget på at kontrollere den andens kærlighed tager over, så sker der ofte det, at kærligheden forsvinder.”

Kærlighedens væsen er at elske den anden for det, hun er, og ikke for det, hun præsterer. Og det er jo også det, der er budskabet i Det Nye Testamente: Guds kærlighed afhænger ikke af vores handlinger.

I det lille samtalerum på universitetet taler studenterpræsten også med dem, der sommetider kaldes 12-tals-piger. Lige netop den gruppe studerende forveksler ofte en god præstation med muligheden for at blive elsket af andre, mener Jens Munk. “Jeg får nogle gange besøg af en såkaldt 12-tals-pige, der er nervøs for sine karakterer hele tiden, fordi hun ser dem som et tegn på, at hun er elsket. Hun har den ide, at hver gang hun får et 12-tal, så er det et symbol på kærlighed. Men kærligheden må nødvendigvis gives og modtages i frihed. Måske tænker hun: ’Hvis bare jeg får 12, så betyder det, at jeg er elsket, og så vil andre også elske mig.’ Men kærlighedens væsen er at elske den anden for det, hun er, og ikke for det, hun præsterer. Og det er jo også det, der er budskabet i Det Nye Testamente: Guds kærlighed afhænger ikke af vores handlinger.”

Giv slip

Kærligheden er der kun, når den modtages frit i et rum uden manipulation og kontrol. Men hvordan slipper vi kontrollen? Og hvordan undgår vi at forveksle kontrol med kærlighed? Jens Munks vigtigste råd til de studerende, der higer efter at kontrollere kærligheden, er at gøre lige netop det omvendte: Giv slip. Men hvordan? Jens Munk er meget inspireret af terapiformen ACT, der grundlæggende handler om at acceptere sine livsbetingelser og forpligte sig til at leve efter sine værdier, på trods af at der kan være noget i vilkårene, der kan gøre det svært.

“I ACT har vi en talemåde, jeg godt kan lide: ’Det er ikke problemet, der er problemet. Det er kontrollen, der er problemet.’ For det kan være svære at acceptere, at lige netop kærlighedens vilkår ikke kan styres, når vi nu har kontrol over så meget andet. Jeg kan jo gøre, lige hvad jeg vil, med den her kop,” siger han og vejer tekoppen i sin hånd. “Møbler kan vi flytte rundt på. Og hvis jeg var din arbejdsgiver, kunne jeg kontrollere dig et stykke hen ad vejen, fordi jeg betaler din løn. Men jeg kan ikke kontrollere dig til at have kærlighed og passion for dit arbejde. Vi kan finde mange ting og emner, som vi tror, vi har kontrol over. Men lige præcis kærligheden kan vi ikke kontrollere.”

Sådan får du effektivt kærligheden til at smuldre


Jens Munks mange samtaler med unge har tegnet et tydeligt billede af, hvordan kontrol ødelægger kærligheden. Her beskriver han dem:

1. JALOUSI

Du er fyldt af jalousi, så du tjekker hele tiden din kærestes Facebook-side og hans telefon for at forsikre dig om, at han ikke elsker andre. Din jalousi fylder så meget, at du har svært ved at slappe af, når du er sammen med ham, men også når du ikke er. Du er hele tiden mistænksom og stoler ikke på ham.

Du vil kontrollere, at kærligheden er der, at du ikke bliver snydt. Du vil gribe fat om kærligheden. Men hvis ikke du accepterer at det ikke kan lade sig gøre at ændre på din kærestes adfærd gennem kontrol, så forsvinder kærligheden.

2. FORVENTNINGER

Du har en klar ide om, hvordan ægte kærlighed ser ud, og bliver ofte skuffet over, at din partner ikke viser sin kærlighed, præcis som du forventede. Du vil gerne selv opføre dig perfekt og kan slet ikke forstå, at din partner ikke gør det, men faktisk har du også svært ved at opfylde dine egne forventninger til dig selv og din opførsel. Du prøver at forandre din kæreste ved at tvinge hende til at opfylde dine egne idealer for, hvordan man opfører sig som den perfekte kæreste.

Men du kan alligevel ikke tvinge nogen til at elske dig eller til at opføre sig, som du forventer, de skal. Tværtimod er det ofte sådan, at hvis folk begynder at jagte hinanden, så kommer man til at elske dem mindre. Ægte forandring sker i virkeligheden kun, hvis man ikke forsøger at tvinge den igennem. Det kan man kalde en paradoksal forandring.

3. KONKURRENCE

Du vil være den, som vennerne mest ser op til. Derfor holder du konstant øje med, hvem af jer der får flest likes på Instagram, hvem der får højest karakterer, og hvem der får flest skulderklap fra de andre. Du har en stærk overbevisning om, hvordan det perfekte menneske bør være, og da du ikke føler dig perfekt, så higer du konstant efter, at dine veninder i det mindste skal se dig sådan. På de sociale medier måler du succes i antal likes i stedet for at acceptere realiteterne.

Ligesom du kan ændre et rum ved at fjerne møbler og male en væg, så tænker du, at du kan flytte rundt på følelser og tanker ved at agere på en særlig måde. Men hverken venskab eller kærlighed kan regelsættes som en konkurrence, siger Jens Munk. Så snart du begynder at konkurrere om venners kærlighed og accept, har du allerede tabt.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en form for kognitiv terapi, der tager udgangspunkt i accept af vores livsvilkår. Én af de centrale pointer er, at vi kan adskille os fra fortællinger og tanker, der fastlåser os, og lære at rumme og acceptere følelser, der ellers ville hindre os i at få et liv i overensstemmelse med det, der er meningsfuldt og værdifuldt for os hver især.

Læs mere om

Kontrol

Jeg er nødt til at have kontrol

Anne Sofie Aabyen fungerer som projektleder for sin handicappede datter, der får hjemmetræning. Hun læser medicinske fagartikler og koordinerer kontakten mellem de forskellige behandlere, for det er hun nødt til. Ellers mister hun håbet, siger hun.

Døden er en stor klump af ækel uoverskuelighed

Døden er det eneste sikre i livet, men vi lader, som om den ikke vedrører os. Det gør os angste og overkontrollerende, og der er kun én ting at gøre ved det: Sæt dig ned og træn i at dø, siger forfatteren og musikeren Kristian Leth.

Kontrol er en særlig disciplin for kvinder

Sanne Søndergaard er kontrolfreak – og det står hun ved. For mens mænds kontrolbehov handler om ikke at se svage ud, er kvinders i en anden liga, mener hun. De skal nemlig også have kontrol over det, mændene vil gøre imod dem. Folk&kirkes redaktør har været til testshow på Sanne Søndergaards nye show.

Nøglen ligger hos det andet menneske

Vi er fanget i en kredsen om os selv. Og først når vi giver slip på kontrollen, får øje på alle de andre og glemmer os selv, bliver vi fri. Sådan lyder den kristne grundfortælling, siger sognepræst Eva Tøjner Götke, der mener, at tiden har brug for kirkens modstemme.

Gud har i virkeligheden samme projekt, som vi har i vores podcast.

Nanna Elizabeth Hovgaard fra podcasten Fries Before Guys ved ikke, om hun tror på Gud. Men hun længes efter ham, og når alt brænder på, beder hun til ham og føler sig mindre ensom, for hos ham må man slippe kontrollen og være, som man er.

Hvad er der egentlig i vejen med at fejle?

Jacob Nossell har en spastisk lammelse, der gør det svært for ham at kontrollere bevægelser og tale. Det har gjort ham til mester i at blive afvist og har lært ham at affinde sig med det, han ikke kan gøre noget ved.

Det gælder om at holde døren åben

Vi lukker grænserne omkring os, fordi vi er bange for at miste kontrollen over vores identitet, mener forfatteren til en ny bog om gæstfrihed. Men hvis vi ikke passer på, bliver vi fattigere og mister os selv.

Styr på balancen

For lidt kontrol er noget skidt, og for meget er endnu værre. Så hvordan finder man den rigtige balance? Her giver lægen, psykologen og samfundsøkonomen deres bud på, hvad vi kan og skal kontrollere.

Se angsten i øjnene

EKSPONERING: Mennesker er ikke høns. Vi dør ikke af skræk. Og ved at udsætte os for det, vi frygter, kan vi mindske angsten og genvinde styringen. I hvert fald over et lille hjørne af tilværelsen.

Videokontrol punkterer fodbolden

Behovet for kontrol har ædt sig ind i hjertet af den danske nationalsport. Vi vil eliminere de menneskelige fejl, men så har vi slet ikke forstået fodboldens sjæl, mener Christian Sforzini Graugaard, der er passioneret fodboldfan.

Biskopper og kontrol

Hvordan finder man balancen i, hvornår man skal forsøge at tage kontrol, og hvornår man skal give slip? Er det noget, kirken kan hjælpe til med? Folk&kirke har spurgt fem af landets biskopper – og en enkelt domprovst.

Filmens magiske kontrol

Fem gode film, der handler om den kontrol, vi så gerne vil have, men ikke kan få.

Kontrol er noget, man køber i Appstore

Fitbits, træningsspil og oversigt-apps. Der er ikke den kontroldims, du ikke kan få til din smartphone, så du kan få tjek på din søvn, din ægløsning, dit humør. Og hvis du ikke helt kan styre dit telefonforbrug, så findes der også en app til det.

Fem gode råd: Sådan tager du kontrollen tilbage fra din mobil

Hvert eneste øjeblik bliver du overvåget og kontrolleret gennem din mobil. Amerikansk forfatter har undersøgt, hvordan teknologigiganter kontrollerer din hverdag, og giver fem råd til, hvordan du kan gøre dig fri igen. Folk&kirke har interviewet Franklin Foer.

Accepter kontroltabet og se fremad

Lars Kolind var succesfuld erhvervsmand og folketingskandidat, da han i 2007 var igennem en mediestorm. Han blev misforstået, siger han, og misforståelsen hænger ved den dag i dag. Det hjælper ham at tro på, at der er en mening med alting.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner