Styr på balancen

Af Malene Bjerre 
Foto: Mogens Jacobsen (fra videoen Silahtarağa Live Subtitles, 2014)

For lidt kontrol er noget skidt, og for meget er endnu værre. Så hvordan finder man den rigtige balance? Her giver lægen, psykologen og samfundsøkonomen deres bud på, hvad vi kan og skal kontrollere.

Læge Bente Klarlund:

Kropskontrollen må ikke kamme over

Hvilke dele af kroppen kan vi kontrollere?

Helt overordnet har vi mest kontrol med bevægelsesapparatet, mens vi har mindre eller ingen kontrol med de livsopretholdende funktioner.

Muskulaturen i kroppen kan deles op i tre grupper, og mens man i princippet kan kontrollere skeletmuskulaturen, har man ikke samme kontrol over de glatte muskler og hjertet.

Skeletmuskulaturen er den del af musklerne, der sørger for bevægelse og stabilitet. Den kan vi påvirke ved hjælp af viljen; vi kan beslutte os for at rejse os op eller bevæge hånden. De glatte muskler – dem, der fx ligger omkring tarmene, blodårerne og kønsorganerne – er styret af det autonome nervesystem, og dem kan vi ikke kontrollere med viljen. Vi kan fx ikke beslutte os til at lade afføringen passere gennem tarmen. Og det samme gælder hjertemusklen, som vi heller ikke ad tankens vej kan få til at gå i stå eller sætte op i dobbelt tempo.

Kan vi opøve kontrollen?

Ja, især kan vi øge kontrollen med skeletmuskulaturen. For selvom den er tilgængelig for viljen, opleves det ikke altid sådan. Jeg kan selv godt gå med en lidt dårlig holdning og kigge ned i jorden, men jeg kan jo godt rette mig op. Det er noget, jeg kan træne mig til større kontrol over.

Det kan faktisk også lade sig gøre for bevidstheden at få kontrol med mindre dele af den glatte muskulatur. Fx kan nogle fridykkere skubbe til vejrtrækningen, så de kan opholde sig under vand i adskillige minutter, og man kan også sænke sin puls en smule ved hjælp af meditation.

Kan man kontrollere kroppen for meget?

Jeg synes ikke, det giver meget mening at forsøge at overtage kroppens arbejde – det styrer den bedre selv. Og selvom det er godt med en sund og stærk krop, så skal man også passe på at kropskontrollen ikke kammer over. Hvis man kun har fokus på kroppen, tager det overhånd. Der skal også være plads til det sociale og til at bidrage af sit overskud til andre. Vi består både af krop og ånd.

Psykolog Lene Tanggaard:

 Træn kontrol i det offentlige rum, giv slip i det private

Hvornår er selvkontrol godt, og hvornår bliver det for meget?

Selvkontrol er helt grundlæggende godt og vigtigt. Det er den, der sætter os i stand til at fungere ude i verden, gennemføre det, vi har sat os for, opføre os ordentligt over for andre, selvom de kommer på tværs osv. For vi er ikke bare rationelle mennesker, der kan sætte et mål op og styre efter det. Vi er også drevet af umiddelbar lyst og har mørke sider. Dem skal vi forsøge at kontrollere.

Men det er nødvendigt at skelne mellem det offentlige rum og det private. Det er vigtigt, at vi slipper kontrollen i det nære rum. Lader masken falde over for vores tætte relationer og fortæller om angst, uformåen og sårbarhed. Ellers mister vi nærheden til dem, og vi ser jo også, hvordan perfektionismen kan gøre folk syge, når den bliver allestedsnærværende.

De sociale medier har været med til at gøre grænsen mellem det offentlige og det private uklar. Men det er en vigtig grænse, for i det offentlige rum har vi brug for meget selvkontrol. I det private skal vi til gengæld øve os i at give slip.

Hvordan træner man selvkontrol og kontrolslip – og afgør, hvornår der er brug for hvad?

Jeg er optaget af en oldgammel psykologisk metode, der hedder introspektion. Den går ud på, at man undersøger, hvad der foregår inde i en selv: fornemmelser, indre rørelser osv. Man kan træne introspektion, ligesom en vinkender kan træne sig i at skelne helt små forskelle i vinen. Og kun hvis man kan mærke sine følelser, kan man vide, om der er brug for at kontrollere eller give slip.

I min seneste bog Vanebrud skriver jeg om en oplevelse, hvor jeg selv bruger metoden til at rapportere, hvad der sker med mig. Jeg sidder i en stillekupe i toget, og der er en kvinde, hvis telefon ikke er sat ordentligt på lydløs; jeg bliver simpelthen så irriteret. Så giver jeg mig til at undersøge min egen irritation: Hvor vigtigt er det her, og kan jeg eventuelt gøre noget selv? Kan jeg lukke lyden ude? Jeg tillader mig selv at være i de irriterede følelser, og det gør, at jeg opdager, at jeg faktisk godt kan ignorere hende og ikke behøver at sige noget til hende.

Min pointe er, at det moderne menneske har behov for at lære at forholde sig til sine følelser på en kultiveret måde. Man tager kontrol over kontrolslippet ved ikke at undertrykke følelserne, men tage ansvar for dem. Men det kræver, at man er klar over, at de er der.

Samfundsøkonom Gert Tinggaard:

For meget kontrol dræber tilliden

Hvornår er det godt for samfundet at kontrollere institutioner og borgere?

Samfundsøkonomisk set er det faktisk ret enkelt at svare på, hvor den rigtige balance mellem kontrol og tillid er. Den er lige præcis der, hvor en krone brugt på kontrol giver en krone i udbytte. Hvis man får to kroner, så skal man kontrollere noget mere. Men hvis man kun får 50 øre, så er det jo dumt at bruge de penge. Så skal man i stedet slippe kontrollen og vise mere tillid.

Faktisk er det virkelig dyrt at kontrollere. Hvis jeg skal købe en brugt cykel, så er det godt for både mig og sælger, hvis han lader mig køre en tur på cyklen, inden jeg betaler for den – selvom han løber den risiko, at jeg stikker af med den. Hvis vi først skulle have kontrakter og advokater indover, ville det blive en meget dyr cykel.

Desuden får tillid os til at føle os godt tilpas. Undersøgelser viser, at et tillidsfuldt samarbejde, som det jo er i eksemplet med cyklen, udløser kærlighedshormonet oxytocin i kroppen hos begge parter. Mens mistillid øger mængden af testosteron, der gør os aggressive.

Som ung rejste jeg rundt i Rumænien med min bror, og selvom vi fuldstændig lignede de turister, vi var, turde folk simpelthen ikke snakke med os, for de troede, at vi var fra sikkerhedstjenesten, Securitate. Folk var virkelig bange og ulykkelige, for de vidste, at et forkert ord kunne koste dem livet. I Danmark er vi derimod verdensmestre i tillid, bogstavelig talt. Vi er det land i verden, der har den højeste grad af tillid til hinanden. Det giver os en stor konkurrencefordel, for vi kan spare på kontrolinstanserne, og vi bliver også gladere. Men sådan et verdensmesterskab kommer man ikke sovende til, vi skal holde os i form.

Hvordan passer vi så på vores tillid?

Her i efteråret har der lige været to kæmpestore sager, hvor kriminelle har stjålet millioner og milliarder af kroner fra den danske statskasse. Der har kontrollen jo tydeligvis ikke været effektiv. Det er meget vigtigt for vores fortsatte tillid, at samfundet sikrer, at der bliver tale om enkeltstående tilfælde, og også forsøger at få pengene igen.

Men som individer kan vi faktisk også gøre noget. Allerførst må vi gøre os klart, at tillid ikke er en selvfølge, og at fuldstændig mangel på tillid kan få et land til at ligne Rumænien. Tillid er noget, man skal arbejde for. Dernæst skal vi forstærke tilliden ved at rose hinanden. Huske at sige til ham, der solgte cyklen: Det er dejligt, at du viste mig den tillid. Tusind tak for det!

Læs mere om

Kontrol

Jeg er nødt til at have kontrol

Anne Sofie Aabyen fungerer som projektleder for sin handicappede datter, der får hjemmetræning. Hun læser medicinske fagartikler og koordinerer kontakten mellem de forskellige behandlere, for det er hun nødt til. Ellers mister hun håbet, siger hun.

Døden er en stor klump af ækel uoverskuelighed

Døden er det eneste sikre i livet, men vi lader, som om den ikke vedrører os. Det gør os angste og overkontrollerende, og der er kun én ting at gøre ved det: Sæt dig ned og træn i at dø, siger forfatteren og musikeren Kristian Leth.

Kontrol er en særlig disciplin for kvinder

Sanne Søndergaard er kontrolfreak – og det står hun ved. For mens mænds kontrolbehov handler om ikke at se svage ud, er kvinders i en anden liga, mener hun. De skal nemlig også have kontrol over det, mændene vil gøre imod dem. Folk&kirkes redaktør har været til testshow på Sanne Søndergaards nye show.

Nøglen ligger hos det andet menneske

Vi er fanget i en kredsen om os selv. Og først når vi giver slip på kontrollen, får øje på alle de andre og glemmer os selv, bliver vi fri. Sådan lyder den kristne grundfortælling, siger sognepræst Eva Tøjner Götke, der mener, at tiden har brug for kirkens modstemme.

Gud har i virkeligheden samme projekt, som vi har i vores podcast.

Nanna Elizabeth Hovgaard fra podcasten Fries Before Guys ved ikke, om hun tror på Gud. Men hun længes efter ham, og når alt brænder på, beder hun til ham og føler sig mindre ensom, for hos ham må man slippe kontrollen og være, som man er.

Hvad er der egentlig i vejen med at fejle?

Jacob Nossell har en spastisk lammelse, der gør det svært for ham at kontrollere bevægelser og tale. Det har gjort ham til mester i at blive afvist og har lært ham at affinde sig med det, han ikke kan gøre noget ved.

Det gælder om at holde døren åben

Vi lukker grænserne omkring os, fordi vi er bange for at miste kontrollen over vores identitet, mener forfatteren til en ny bog om gæstfrihed. Men hvis vi ikke passer på, bliver vi fattigere og mister os selv.

Kærlighedens paradoks

Når vi elsker nogen, vil vi ikke miste dem. Og derfor kommer vi til at kontrollere kærligheden ihjel. Når studerende har det svært og opsøger studenterpræsten på Aarhus Universitet, handler alle samtalerne i sidste ende om det samme. Kontrol.

Se angsten i øjnene

EKSPONERING: Mennesker er ikke høns. Vi dør ikke af skræk. Og ved at udsætte os for det, vi frygter, kan vi mindske angsten og genvinde styringen. I hvert fald over et lille hjørne af tilværelsen.

Videokontrol punkterer fodbolden

Behovet for kontrol har ædt sig ind i hjertet af den danske nationalsport. Vi vil eliminere de menneskelige fejl, men så har vi slet ikke forstået fodboldens sjæl, mener Christian Sforzini Graugaard, der er passioneret fodboldfan.

Biskopper og kontrol

Hvordan finder man balancen i, hvornår man skal forsøge at tage kontrol, og hvornår man skal give slip? Er det noget, kirken kan hjælpe til med? Folk&kirke har spurgt fem af landets biskopper – og en enkelt domprovst.

Filmens magiske kontrol

Fem gode film, der handler om den kontrol, vi så gerne vil have, men ikke kan få.

Kontrol er noget, man køber i Appstore

Fitbits, træningsspil og oversigt-apps. Der er ikke den kontroldims, du ikke kan få til din smartphone, så du kan få tjek på din søvn, din ægløsning, dit humør. Og hvis du ikke helt kan styre dit telefonforbrug, så findes der også en app til det.

Fem gode råd: Sådan tager du kontrollen tilbage fra din mobil

Hvert eneste øjeblik bliver du overvåget og kontrolleret gennem din mobil. Amerikansk forfatter har undersøgt, hvordan teknologigiganter kontrollerer din hverdag, og giver fem råd til, hvordan du kan gøre dig fri igen. Folk&kirke har interviewet Franklin Foer.

Accepter kontroltabet og se fremad

Lars Kolind var succesfuld erhvervsmand og folketingskandidat, da han i 2007 var igennem en mediestorm. Han blev misforstået, siger han, og misforståelsen hænger ved den dag i dag. Det hjælper ham at tro på, at der er en mening med alting.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner