ESSAY

Videokontrol punkterer fodbolden

Christian Sforzini Graugaard

Om forfatteren

Christian Sforzini Graugaard er født i 1994 på Østerbro. Han er fodboldfanatiker og ustyrligt misundelig på alle mennesker, der levede i sommeren 92. Om søndagen står han på stadion og råber unævnelige ting om folk fra Jylland, på trods af at hans ...

Christian Sforzini Graugaard er født i 1994 på Østerbro. Han er fodboldfanatiker og ustyrligt misundelig på alle mennesker, der levede i sommeren 92. Om søndagen står han på stadion og råber unævnelige ting om folk fra Jylland, på trods af at hans kæreste og hele hans familie er derfra – og dem kan han jo godt lide. Om mandagen sidder han på Københavns Universitet og diskuterer politisk filosofi og kønspolitik.

Behovet for kontrol har ædt sig ind i hjertet af den danske nationalsport. Vi vil eliminere de menneskelige fejl, men så har vi slet ikke forstået fodboldens sjæl, mener Christian Sforzini Graugaard, der er passioneret fodboldfan.

Vi spoler tiden tilbage til juni 2018 og verdensmesterskabet i fodbold. Bolden ligger stille i græsset. På et stadion i den russiske by Kazan tager en fodbolddommer sig til øret, mens han modtager instrukser gennem sit headset. 22 forpustede fodboldspillere går rundt om sig selv, mens 45.000 fodboldfans på stadion kigger ud i luften. Rundt på kloden sidder flere hundrede millioner mennesker og venter på nyt. Alt er sat på pause. I Moskva 800 kilometer derfra står en mand i fuldt dommerkostume i et anonymt lokale plastret til med tv-skærme. Han læner sig mod skærmene, og så giver han meldingen til dommeren i Kazan: Du skal gå fra banen for at se tv.

Rent intuitivt giver det god mening, at vi vil have kontrol med dommerkendelserne, ligesom vi vil have kontrol med alt andet i tilværelsen. Vi forbinder kontrol med sikkerhed og retfærdighed. Det føles godt at være i kontrol. Over sig selv, over sit liv, over det hele. Men når kontrollen skal sikre os mod det uundgåelige og det menneskelige, ødelægger det det, vi er sammen om.

En sprudlende fodboldkamp bliver forvandlet til en gang staccatobold, hvor dommeren kan ende med at se mere tv end en teenager på sit loftsværelse. Og ligegyldigt hvor meget dommeren ser på skærmen, kan han blive ved med at være i tvivl. For i fodbold som i livet i det hele taget, er der ikke nødvendigvis et facit.

Guds hånd

Der var stadig otte år til, jeg blev født, da Diego Maradona ved VM i Mexico i 1986 scorede det mål, der er kåret som århundredets bedste. Fra midten af banen satte han fem engelske spillere med sine driblinger og sendte bolden i kassen. Legendarisk mål, ikke? Sandheden er bare, at Maradona umiddelbart inden scorede et andet legendarisk mål. Et mål scoret med Guds hånd, som burde have udløst et rødt kort. VAR ville have flået to sider i vores fælles fodboldfortælling ud.

Man har forsøgt at frarøve os fornøjelsen ved at stå på stadion og brokke os og råbe ad den skaldede dommer, at han har mere hår end hjerne. Vi bliver aldrig enige om alt, og det kan vi ikke kontrollere os ud af. At tro det er naivt.

Der er sikkert stadig en brite eller to, der er vrede på Maradona, på Guds hånd og på dommeren. Men som fodboldelsker ser jeg fodbold for målene, farten, intensiteten og ikke mindst dramaet. Dommeren blev ved VM i 2018 bakket op af linjedommere, en fjerdedommer fra sidelinjen, en femte- og sjettedommer bag målene. Og så en videodommer. Som for øvrigt har tre medhjælpere, der er navngivet lige så charmerende som konceptet selv: AVAR1, AVAR2, AVAR3. Ahva’? Sammen råder de over 33 kameraer, og sammen ser de alt. Men på trods af de i alt ti dommere bliver der alligevel begået fejl. Og stadig er vi uenige, når dommen endelig falder.

Man har forsøgt at frarøve os fornøjelsen ved at stå på stadion og brokke os og råbe ad den skaldede dommer, at han har mere hår end hjerne. Vi bliver aldrig enige om alt, og det kan vi ikke kontrollere os ud af. At tro det er naivt. Man kan altid indføre mere kontrol, og til VM i Qatar eller Nordamerika kan vi sætte droner til at kredse om dommerens hoved, så vi føler os endnu mere sikre på, at vi har skåret den menneskelige fejlbarlighed fra. Men hvis vi gør det, bliver fodbolden en romantikforladt by i Rusland.

Illusion om det fejlfrie menneske

Selvom vi på stadion raser, råber og river os selv i håret, så opdager vi, når kampen er fløjtet af, at verden går videre. VAR skaber en illusion om, at vi kan skabe det fejlfri menneske, og kontrollen spolerer dermed det, som fodboldens drama ellers har lært os. Nemlig at det er menneskeligt at fejle.

Dommeren i Kazan er efterhånden blevet færdig med at se tv. Han blæser i fløjten og tegner en firkant i luften med fingrene. Han har godt nok set klippet fra ti forskellige vinkler, men er ikke nødvendigvis sikkerheden selv, da han endeligt vælger at dømme straffespark. Diskussionen og uenigheden mellem spillere, trænere, stadiongængere og tv-seere er endnu ikke afsluttet, da straffesparket bliver brændt, og fodbolden igen kan rulle.

Læs mere om

Kontrol

Jeg er nødt til at have kontrol

Anne Sofie Aabyen fungerer som projektleder for sin handicappede datter, der får hjemmetræning. Hun læser medicinske fagartikler og koordinerer kontakten mellem de forskellige behandlere, for det er hun nødt til. Ellers mister hun håbet, siger hun.

Døden er en stor klump af ækel uoverskuelighed

Døden er det eneste sikre i livet, men vi lader, som om den ikke vedrører os. Det gør os angste og overkontrollerende, og der er kun én ting at gøre ved det: Sæt dig ned og træn i at dø, siger forfatteren og musikeren Kristian Leth.

Kontrol er en særlig disciplin for kvinder

Sanne Søndergaard er kontrolfreak – og det står hun ved. For mens mænds kontrolbehov handler om ikke at se svage ud, er kvinders i en anden liga, mener hun. De skal nemlig også have kontrol over det, mændene vil gøre imod dem. Folk&kirkes redaktør har været til testshow på Sanne Søndergaards nye show.

Nøglen ligger hos det andet menneske

Vi er fanget i en kredsen om os selv. Og først når vi giver slip på kontrollen, får øje på alle de andre og glemmer os selv, bliver vi fri. Sådan lyder den kristne grundfortælling, siger sognepræst Eva Tøjner Götke, der mener, at tiden har brug for kirkens modstemme.

Gud har i virkeligheden samme projekt, som vi har i vores podcast.

Nanna Elizabeth Hovgaard fra podcasten Fries Before Guys ved ikke, om hun tror på Gud. Men hun længes efter ham, og når alt brænder på, beder hun til ham og føler sig mindre ensom, for hos ham må man slippe kontrollen og være, som man er.

Hvad er der egentlig i vejen med at fejle?

Jacob Nossell har en spastisk lammelse, der gør det svært for ham at kontrollere bevægelser og tale. Det har gjort ham til mester i at blive afvist og har lært ham at affinde sig med det, han ikke kan gøre noget ved.

Det gælder om at holde døren åben

Vi lukker grænserne omkring os, fordi vi er bange for at miste kontrollen over vores identitet, mener forfatteren til en ny bog om gæstfrihed. Men hvis vi ikke passer på, bliver vi fattigere og mister os selv.

Styr på balancen

For lidt kontrol er noget skidt, og for meget er endnu værre. Så hvordan finder man den rigtige balance? Her giver lægen, psykologen og samfundsøkonomen deres bud på, hvad vi kan og skal kontrollere.

Kærlighedens paradoks

Når vi elsker nogen, vil vi ikke miste dem. Og derfor kommer vi til at kontrollere kærligheden ihjel. Når studerende har det svært og opsøger studenterpræsten på Aarhus Universitet, handler alle samtalerne i sidste ende om det samme. Kontrol.

Se angsten i øjnene

EKSPONERING: Mennesker er ikke høns. Vi dør ikke af skræk. Og ved at udsætte os for det, vi frygter, kan vi mindske angsten og genvinde styringen. I hvert fald over et lille hjørne af tilværelsen.

Biskopper og kontrol

Hvordan finder man balancen i, hvornår man skal forsøge at tage kontrol, og hvornår man skal give slip? Er det noget, kirken kan hjælpe til med? Folk&kirke har spurgt fem af landets biskopper – og en enkelt domprovst.

Filmens magiske kontrol

Fem gode film, der handler om den kontrol, vi så gerne vil have, men ikke kan få.

Kontrol er noget, man køber i Appstore

Fitbits, træningsspil og oversigt-apps. Der er ikke den kontroldims, du ikke kan få til din smartphone, så du kan få tjek på din søvn, din ægløsning, dit humør. Og hvis du ikke helt kan styre dit telefonforbrug, så findes der også en app til det.

Fem gode råd: Sådan tager du kontrollen tilbage fra din mobil

Hvert eneste øjeblik bliver du overvåget og kontrolleret gennem din mobil. Amerikansk forfatter har undersøgt, hvordan teknologigiganter kontrollerer din hverdag, og giver fem råd til, hvordan du kan gøre dig fri igen. Folk&kirke har interviewet Franklin Foer.

Accepter kontroltabet og se fremad

Lars Kolind var succesfuld erhvervsmand og folketingskandidat, da han i 2007 var igennem en mediestorm. Han blev misforstået, siger han, og misforståelsen hænger ved den dag i dag. Det hjælper ham at tro på, at der er en mening med alting.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner